Nyhedsoverblik

Spærrer vigtig trafikåre

Odsherredvej, en af de mest befærdede veje i Nordvestsjælland, vil være lukket for trafik i aften- og nattetimerne i perioden 19. maj- til 14. juni.

Odsherredvej er hovedtrafikåren fra motortrafikvejen Rute 21 til Nykøbing og Rørvig.

Ifølge kommunen har vinterens frost og de store mængder nedbør de seneste måneder været hård ved asfalten, som skal udskiftes på hele strækningen mellem rundkørslen ved Rute 21 og op til krydset ved Højbyvej/Odsherredvej/Nyledsbakken.

Arbejdet foregår hovedsageligt som natarbejde, hvor vejen spærres fuldstændigt. Vejen vil være åben for færdsel i dagtimerne.

Arbejdet udføres om aftenen og natten (18.30-06.00). I dette tidsrum lukkes Odsherredvej på den pågældende strækning.

Få flere informationer om vejarbejdet her.