Snart åbner Vig Festival for 25. gang - hundredvis af frivillige løber stærkt for at blive klar

20.000 mennesker ventes at lægge vejen forbi festivalen, som i alt 2500 frivillige er med til at stable på benene

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I disse dage går de sidste forberedelser ind til dette års Vig Festival. For snart åbner portene og her skal alt stå klar.

Det er den 25. udgave af festivalen – og den første rigtige festival som mange kender den på denne side af corona-pandemien.

quote Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget

Ole Rasmussen, festivalleder, Vig Festival

Sidste år bød således på en endagskoncert og året før var alt aflyst.

- Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget. Nu har vi knoklet med det her og kæmpet for at få det op at stå og prøve på at huske, hvordan det nu var. Fordi det er tre år siden, vi har lavet en rigtig festival, siger Ole Rasmussen, der er festivalleder for Vig Festival.

Ole Rasmussen, festivalleder, Vig Festival
Ole Rasmussen, festivalleder, Vig Festival Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Op mod 20.000 mennesker forventes at lægge vejen forbi Vig Festival, hvor der meldes alt udsolgt.

Trods to år uden en festival som man kender den på Vig, så er der blandt de frivillige, som TV2 ØST traf i dag, ingen tvivl om, hvad der gør netop denne festival til noget særligt.

- Det er sammenholdet, det er mit 10. år i år og man bliver ved. Det er hårdt og man er på, men vi har en fest, siger Jeanett Westergaard fra Vipperød, som er frivillig på festivalen.

Jeanett Westergaard fra Vipperød har været med i ti år.
Jeanett Westergaard fra Vipperød har været med i ti år. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Hun er med til at få Classic Bar op at stå – hvor i alt 40 frivillige er engageret. Også Brian Trebbien fra Mørkøv har set frem til igen at være med som frivillig:

- Bare den der strækning, når vi kørte, nu kommer vi – vi er på vej – nu sker det, og kommer ned, får sat campingvognen op og her op og skal i gang med det her arbejde. Vi er jo helt oppe at ringe, siger han og tilføjer:

- Det er så fedt.

Brian Trebbien fra Mørkøv er blandt de 40 frivillige, som får Classic Bar på Vig Festival op at stå.
Brian Trebbien fra Mørkøv er blandt de 40 frivillige, som får Classic Bar på Vig Festival op at stå. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

I alt 2500 frivillige er med til at stable festivalen på benene.

- Det betyder alt. Vi kunne ikke lave det uden vores frivillige. Hverken dem, som kommer og lægger 18 timer i løbet af festivalen i en bar eller ved et toilet-team, eller de hundredvis af frivillige, som i løbet af året lægger rigtig mange timer i Festivalen, siger festivalleder Ole Rasmussen.

Vig Festival
Læs også
Vig Festival går videre med alternative koncerter: - Vi vil vise flaget
Vig Festival
Læs også
Vig Festival går videre med alternative koncerter: - Vi vil vise flaget

Vig festival starter på torsdag klokken 17, hvor Christopher sætter gang i festen.


Nyhedsoverblik