Rod og manglende omsorg - Djonna og hendes datter har mistet tilliden til hjemmeplejen

Djonna Klausen bor i et lille rækkehus i Højby i Odsherred Kommune. Hun lider af den kroniske lungesygdom KOL.

Efter to sygehusindlæggelser kan hun ikke længere selv bevæge sig, og hun har brug for ilt, som hun får gennem to slanger i næsen fra en susende maskine ved siden af hende. 

- Det er gået meget ned af bakken det sidste års tid, vil jeg sige. Jeg har kørt meget rundt på knallert før, jeg kørte ned for at handle, men det tror jeg ikke bliver til noget mere, siger Djonna Klausen, der er 73 år.

- Det er ikke en dans på roser, det er det ikke. Godt jeg har min datter og børnebørnene, siger hun.

Tidligere fik Djonna Klausen besøg af hjemmeplejen en gang om dagen, men nu har hun brug for hjemmehjælp fem gange om dagen. 

- Det er sjældent, at det er de samme. Det er måske hver tredje eller fjerde gang, jeg kender dem, og de er hurtigt ude af døren igen, siger hun og fortæller, at hun ikke oplever, at der er tid til den menneskelige kontakt.

- Lidt omsorg, lidt kærlighed for eksempel, siger hun.

Datter oplever, hun er nødt til at tage over

Djonnas datter, Kristina Klausen, føler sig ikke tryg ved den pleje, hendes mor får. Derfor ser hun sig ofte nødsaget til at holde øje med, om moren får den rette hjælp.

- Det er dels, at jeg som pårørende skal holde øje med, hvordan min mor har det, for at være sikker på, at hun får en ordentlig behandling, og at hun ikke lige pludselig er syg, og ingen ser det, og at de bare lægger hende i seng. Men det er også det her med, hvor er omsorgen, og hvor er deres observationer henne? siger hun. 

Et eksempel på problemerne med hjemmeplejen skete lige før jul. Der blev Djonna Klausen udskrevet fra sygehuset, men hun var ikke længere i stand til at bevæge sig. 

- Hjemmeplejen manglede en bestemt stol, som ikke giver min mor sår, men da den ikke var kommet, ville de putte min mor i seng til efter nytår. Men det er vigtigt, at hun hver dag kommer op og sidde, for hun har ikke godt af at ligge meget, derfor gik jeg ud og købte en stol til hende, fortæller Kristina Klausen. 

Har klaget til kommunen

Hjemmeplejen fik dog fat i en stol til Djonna Klausen, og hun kom op at sidde hver dag. Men de forskellige hjemmehjælpere, der kom, efterlod Djonna Klausen i ét stort rod, som Kristina Klausen måtte rydde op.  

- Jeg kunne ikke være i, at min mor skulle sidde i det kaos, fordi min mor er virkelig et ordensmenneske, og hun bryder sig ikke om kaos og rod og møg. Mor har altid været en pæn dame, der har holdt sit hjem pænt, så at komme og se det, gjorde rigtigt ondt, fortæller Kristina Klausen. 

Kristina Klausen blev så vred, at hun tog billeder af rodet og sendte en klage til kommunen over det. Kommunen har beklaget mange gange og lovet, at Djonna Klausen så vidt muligt får den samme hjemmehjælp i dagvagterne. 

I de år, Djonna Klausen har fået hjemmehjælp, har datteren flere gange oplevet, at hun har måttet tage ansvaret for morens sygdom og pleje og været nødt til at blande sig. Hun har fundet sin mor helt blå i sengen, hun har måttet spørge ind til medicin, og hun må ofte ringe og spørge ind til plejen. 

- Jeg er på ingen måde tilfreds med, at jeg skal stå med en pegefinger og være den der irriterende pårørende, men jeg føler, at det er jeg nødt til, siger hun. 

I Odsherred Kommune kan lederen af hjemmeplejen ikke kommentere på den konkrete sag i forhold til Djonna og Kristina Klausen, men overordnet er hun ked af situationer som den.

- Det berører mig meget, når der er sager, der går så meget i hårknude, det er jeg rigtig ked af at høre, og jeg ville ønske, at vi kunne have indledt et bedre samarbejde før, siger Gitte Sonne, der er afdelingsleder af Hjemme- og Sygepleje i Odsherred Kommune.

- Jeg vil bestræbe mig på, at vi fanger de situationer tidligere, så pårørende ikke skal stå alene med en følelse af afmagt, og ingen vil høre på mig, siger hun.

At de pårørende føler, de selv må tage meget affære og står alene med ansvaret, er situationer, som de kender alt for godt i Ældre Sagen.

- Vi hører om en virkelighed, hvor der kommer mange forskellige hjælpere. Hjælpere som alle sammen kan være dygtige og kompetente, men de kender ikke den enkelte, de kommer ud til, fordi der er så mange forskellige, der kommer i hjemmet, så de kender ikke til sygdomsbillede, den enkelte har, og de konkrete behov den enkelte har, og så skal man starte forfra hver gang, og det er en stor frustration for dem, der modtager hjælpen. Det hører vi fra rigtig mange, og der er mange, der har den her oplevelse af, at det bliver en banegård, siger Per Tostenæs, der er chefkonsulent i Ældre Sagen. 

Ældre Sagen er derfor tilfredse med det løfte for ældreplejen, som statsministeren fremlagde i sin nytårstale. 

- Hånden på hjertet, så har vi endnu ikke den ældrepleje i Danmark, som vores ældre har fortjent. Jeg vil derfor i aften foreslå noget vidtgående. At vi afskaffer den omfangsrige regulering og lovgivning på ældreområdet og starter helt forfra. En ny kort og præcis ældrelov. Med klare værdier. Værdighed. Valgfrihed. Selvbestemmelse. Og få dokumentationskrav, sagde statsminister Mette Frederiksen (S). 

Ældre Sagen: Skråt visiteringen

Ældre Sagen foreslår, at man langt hen ad vejen skrotter den såkaldte visitering, der fastsætter hjemmehjælperens opgaver og de antal minutter, der må bruges på dem. 

- De, der kommer ind, har fokus på, at de skal løse opgaver, for det er det, de er blevet bedt om. Systemet siger, at jeg skal løse x antal opgaver hos hver borger, jeg kommer hos, og når jeg har hakket af på de opgavelister og gjort det, så har jeg gjort mit arbejde, fortæller Per Tostenæs, der mener, at det går ud over de ældre.

- Så bliver det vigtige ikke relationen, det vigtige bliver ikke mennesket, det vigtigste bliver opgaven, og det er det, vi skal have lavet om på, siger han.

For at undgå at systemet kommer før mennesket, er der ifølge Ældre Sagen brug for at tænke i helt nye måder at organisere hjemmehjælpen på, eksempelvis med faste teams, hvor medarbejderne selv planlægger arbejdet med en fast gruppe borgere. En model, som man har succes med i Holland. 

- Man skal stille krav til kommunerne om, at man skal begrænse, hvor mange hjælpere, der kan komme i det enkelte hjem, at man skal have et fast team omkring den enkelte, der har brug for hjælp, sådan at det ikke bliver et rend af forskellige mennesker, så det bliver de samme, der kommer hver dag, fortæller Per Tostenæs.

- Og jeg tror, at hvis vi får opbygget den her relation, så vil fagligheden kunne træde i centrum og mange af de problemer, der er, eksempelvis med, at de pårørende ikke tør overlade ansvaret, de vil blive løst hen af vejen, siger han.

I Odsherred Kommune har leder Gitte Sonne tanker om at oprette en tovholderfunktion til de mest komplicerede forløb, hvor borgerne er meget syge. Samtidig er der planer om flere pilotprojekter med selvstyrende teams i kommunen, hvor man afprøver modellen med faste teams. 

- Vi øver os hele tiden i at gøre det bedre, og jeg kan godt forstå de pårørende, der er fyldt med sorg over den sygdom, der har ramt deres kære. Det er fortvivlende, når de selv skal agere tovholdere, og der skal vi blive bedre til at arbejde sammen internt i kommunen, siger Gitte Sonne. 

Men kommunen er som alle andre udfordret af mangel på personale. I øjeblikket er der 13 ledige stillinger i hjemmeplejen, derfor kan det ikke fungere uden vikarer.

- Vi hiver alle sammen i de samme, og vi har store rekrutteringsudfordringer i Odsherred. Der er ikke hele tiden skiftende vikarer, men der er mange hoveder ind over, og det ville være forkert at sige, at det ikke har været ganske voldsomt det sidste stykke tid. Der er corona og sygdom hos medarbejderne en af de helt store årsager. Så vi har brug for vikarerne, for der er ikke nogen, der arbejder syv dage i træk.  

Ældre Sagen: Giv hjælperne lov til at bestemme mere

I Ældre Sagen anerkender man, at der er mangel på social- og sundhedshjælpere, men det gælder også om at gøre kommunen til et attraktivt sted at arbejde. 

- Vi er ikke ude på at pege fingre af kommunerne, og vi anerkender til fulde, at der er problemer med rekruttering, men vi ved jo også, at hvis hjælperne får lov til selv at bestemme mere i dagligdagen, og får lov til at arbejde med at skabe relationer, så giver det stor arbejdstilfredshed i hverdagen, og at flere får lyst til at arbejde indenfor det her område, for hvem har lyst til at være en mekanisk figur, der bare skal løse opgaver, spørger Per Tostenæs.

- Folk søger ind, fordi de gerne vil gøre en forskel for det enkelte menneske. Giv dem mulighed for det, så er jeg sikker på at rekrutteringsudfordringen vil mildnes, fordi man kan fastholde folk, når der er mere arbejdsglæde i dagligdagen, siger han.

Ældre Sagen vil nu udarbejde konkrete forslag til den kommende ældrelov, der vil give ældre reel ret til selvbestemmelse i den daglige pleje. Og samtidig vil de komme med forslag til begrænsninger, i hvor mange forskellige hjælpere, der må komme i den enkelte ældres hjem.

Må flytte på plejehjem

Kristina Klausen bor kun få minutters kørsel fra sin mor. De sidder sammen i stuen, og hun fortæller om sønnen, der er ved at tage kørekort, og de taler om naboens kat, der driller Mille, som er Djonnas kat. Samtidig spørger hun ind til moderen, der har kvalme, og om hun har fået noget at spise. 

Kristina Klausen kommer på besøg flere gange om ugen, men hun har et fuldtidsarbejde som dagplejemor, som hun også skal passe, så hun ville ønske, at der var ro og ikke hele tiden problemer, som hun skulle tage sig af. Hun efterlyser, at det i en ny ældrelov sikres, at der kommer færre vikarer og flere faste hjemmehjælpere i hendes mors hjem. 

- Mit højeste ønske ville være, at der kommer de faste i hjemmet - at der kommer en primær, og at de kan observere og handle på det. Det ville være alfa og omega, det ville være godt, siger hun. 

Og Djonna Klausen er enig. 

- Jeg synes, at det er dejligt, at jeg kan være i mit eget hjem, men der skulle komme nogle faste, siger hun. 

Fordi familien er utilfreds med den måde, hjemmeplejen fungerer på, har de nu fået Djonna Klausen skrevet op til en plejehjemsplads.