For høje bakterietal – badning frarådes på strand i Odsherred

Odsherred Kommune sætter nu advarselsskilte op ved Hønsinge Lyng Strand, fordi der er fundet forhøjede bakterietal i vandet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er med al sandsynlighed det kraftige blæsevejr, der er skyld i, at der er fundet for høje bakterietal ud for Hønsinge Lyng Strand i Odsherred Kommune.

Derfor fraråder kommunen nu, at man bader på stranden i de kommende dage.

Det skriver kommunen på sin hjemmeside.

Laver ny test af vandet

Blæsten har hvirvlet sediment fra havbunden, og på den måde blive bakterierne hvirvlet op i vandet.

Badegæster
Læs også
Sommeren er over os - og du kan sagtens bade uden frygt for coronasmitte
Badegæster
Læs også
Sommeren er over os - og du kan sagtens bade uden frygt for coronasmitte

Det er en prøve fra den 7. juli, der har vist de forhøjede bakterietal. Indtil kommunen får resultaterne af omprøven af vandet, hvilket man forventer sker den 13. juli, så skal man altså ikke bade i vandet.

- Vi forventer, at de prøver, der bliver taget i det rolige vejr i dag, viser, at badevandet igen er fint, skriver kommunen.

Kommunen vil nu sætte advarselsskilte op på stranden for at informere borgere.


Nyhedsoverblik