Nyhedsoverblik

Angreb med økse: To personer er kommet til skade

To personer blev torsdag aften angrebet af en tredje med en økse.

En person er anholdt for episoden, der foregik i Højby i det nordlige Odsherred.

Midt- og Vestsjællands Politi modtog anmeldelsen torsdag aften kl. 23.14.

Der er tale om personer, der kender hinanden.

- Der er sket overfladiske skader, som antages er sket med øksen, fortæller Henrik Olesen, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.

De to forurettede skal genafhøres i løbet af formiddagen. Efterfølgende vil gerningsmanden blive sigtet og afhørt.

- Efter afhøringen vil der blive taget stilling til, om vedkommende skal fremstilles i grundlovsforhør, siger Henrik Olesen.