Nyhedsoverblik

- Vi frygtede det værste, siger politiet

Lørdag morgen klokken 07.10 fik Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi melding om, at der var brand i festsalen på Menstrup Kro.

Derfor var der kort tid efter fuld udrykning og beredt mandskab til stede ved kroen, der ligger nær Spjellerup vest for Næstved.

- Anmeldelsen kom som, at de var ved at vække alle beboerne, og at der var ild i det hele, så vi frygtede det værste, fortæller vagtchef Bo Georg Petersen. 

Ved ankomsten til kroen kunne politiet og brandvæsnet dog konkludere, at branden var opstået i et rygeskur ved siden af, og at det ikke havde nået at brede sig. 

- Det var ikke så slemt, og der skete heldigvis ikke noget. Det kunne slukkes ret hurtigt af brandvæsnet, siger Bo Georg Petersen.