Erhvervsvenlighed, Folkeskoler og Daginstitutioner. Listen af emner, som vækker politisk debat til dette års kommunalvalg i Næstved, tæller en lang række punkter – og navnlig daginstitutionerne ligger borgerne på sinde i kommunen, de tæller 83.000 indbyggere.
For det halter med antallet af voksne i forhold til antallet af børn – den såkaldte normering. Det er så grelt ifølge pædagogernes fagforening BUPL, at 83 procent af de adspurgte pædagoger i Næstved Kommune oplever at stå alene med store børnegrupper i løbet af deres arbejdsdag – op til 16 børnehavebørn ad gangen.
83 procent er det værste tal i hele landet
Ifølge borgmester Carsten Rasmussen (S) er der allerede sat ind for at rette op på den udfordring.
- Det er også derfor, vi gudskelov har tilført området flere penge – vi har været udfordret økonomisk år tilbage, indtil der kom en udligningsreform, der gav os 117 millioner mere at drive kommune, og dermed velfærd for borgerne, siger han og tilføjer:
- Noget af det, som byrådet i denne kommune har satset på, er netop børnene, og derfor har vi givet flere penge, og der kommer flere pædagoger næste år.
Dette argument, fik Næstveds borgmester gennem ti år dog ikke lov til at sole sig i længe til denne aftens valgdebat på TV2 ØST. For Carstens Rasmussens modkandidat til borgmesterposten fra Venstre, Kristian Skov Andersen, havde gerne set, at der var sendt yderligere midler i retningen af det hårdt prøvede børneområde.
- 83 procent er det værste tal i hele landet, påpeger Kristian Skov Andersen med henvisning til BUPL’s undersøgelse.
- Der er ikke noget sted i landet, hvor det tal er højere. Så vi er nødt til at satse endnu mere på det område. Hver eneste gang, vi tjener en krone – så sender vi dem den vej. Selvfølgelig skal vi have velfungerende ældre- og handicappleje – men vores primære prioritet er vores børn, tilføjer han.
Og selvom der fra byrådet allerede er afsat penge – så kunne der ifølge Venstre have været endnu flere penge til varme hænder i børnehaver og vuggestuer – allerede i dag.
- For det ændrer ikke ved, der for nyligt blev lavet en besparelse, som Venstre var meget imod – så vi mangler at gøre arbejdet rendyrket på det område, siger Kristian Skov Andersen.
Han henviser til den økonomiske katastrofeopbremsning, som politikerne i Næstved Byråd måtte foretage, da det kom frem, at især anbringelser af børn og unge uden for hjemmet havde fået økonomien til at skride. Derfor måtte der spares, og der blev skåret drastisk, 2,8 millioner kroner, i den oprindelige bevilling på 5,1 millioner kroner til minimumsnormeringer.
Venstre var imod.
Socialdemokratiet, Det Radikale og Det Konservative Folkeparti stemte for besparelserne på området.
Hvad er det helt konkret, der skal ske, for at det bliver bedre i næste valgperiode, Kristian Skov Andersen?
- Det er til at starte med en god anledning til at sætte sit kryds et andet sted, end man gjorde sidste gang. Jeg tror, det vil gavne med nye øjne på tingene. Og jeg vil gerne i dialog med vores medarbejdere om, hvad der kan gøres bedre, lyder svaret fra Venstre-manden.
Kritikken lader borgmesteren sig dog ikke mærke af.
- Alle partier i Næstved Byråd har lagt den økonomiske politik, vi har i Næstved – vi har været helt enige i fire år. Så det er ikke der, uenigheden er. Måske er der mere uenighed om, hvordan kommer vi derhen, siger Carsten Rasmussen og tilføjer:
- Jeg er ikke i tvivl om, der skal flere hænder ud i den enkelte institution, og det gør man altså ved flere penge. Derfor skal vi prioritere det område.
Det er ikke kun dagtilbudsområdet, som de to kandidater i denne aftens valgdebat på TV2 ØST skulle forholde sig til.
Kritik fra erhvervslivet
På DI’s lister over erhvervsvenlighed ligger Næstved nummer 64 ud af 93 undersøgte kommuner.
Adgangen til arbejdskraft foruden infrastruktur får især kritiske røster med på vejen. Således har beslutningen om først at anlægge motorvej til Næstved i 2026 med seneste transportforlig vakt skuffelse. Dette er dog ikke noget politikerne i Næstved Kommune har besluttet – det har de til gengæld når det handler om, hvorvidt byen fortsat skal have en erhvervshavn.
I sommeren 2020 ville borgmester Carsten Rasmussen helt lukke havnen. Siden er det blevet til en aftale om at flytte den ud af byen. Men selvom et enigt byråd i maj måned indgik aftale om at flytte byens eksisterende havn længere ud langs kanalen – så har flere virksomheder senest udtrykt sig kritisk omkring faciliteterne, som byrådet har lagt op til med aftalen.
- Venstre vil gerne have, at der stadig er erhvervshavn i Næstved. Og jeg kan nu konstatere, at flere virksomheder banker på havnens dør og gerne vil ind – udover dem, der er der i forvejen. De vil gerne ekspandere. Så jeg synes, vi står med et mindre erhvervseventyr i Næstved, siger Kristian Skov Andersen, der udover at være medlem af byrådet er formand for Næstved Havn.
- Jeg hilser det meget velkommen – jeg ved godt, det er byrådets opgave at tage stilling til, om det skal ske, men jeg er meget glad for den erhvervsudvikling, vi ser på havnen i øjeblikket, tilføjer han.
Truer med at vende havn ryggen
Helt så begejstret er ikke alle virksomheder. Som TV2 ØST kunne fortælle i denne uge, overvejer flere af de virksomheder, der bruger havnen i dag, hvorvidt de overhovedet vil flytte ud til den nye havn, fordi de mener, at faciliteterne er for små. Med ord som "semihavn" og "middelmådig løsning" blev der sendt en bredside mod politikerne.
Har I ikke sat jer mellem to stole – I vil ikke have en stor erhvervshavn – og I vil ikke lukke havnen, Carsten Rasmussen?
- Nu ligger Næstved inde i landet – og ikke som Kalundborg ud til åbent hav – så skal vi ud på den anden side af Karrebæksminde, og det giver nok nogle andre udfordringer, siger Carsten Rasmussen, som lader forstå, at hans udspil for et år siden handlede mere om at vække debat end at afvikle havnen.
- For jeg har også hørt rigtig mange sige til mig – kan vi ikke bruge nogle af de dejlige arealer ved havnen til noget mere spændende? Byudvikling, boliger, caféer, vandsportscenter og kultur, i stedet for at der er et stort terror-hegn og nogle skibe, der henter nogle trækævler og sejler noget sand og glasskår ind, tilføjer han.
Nu har I sørget for, der kommer en havn i et område, som virksomhederne ikke er glade for, og som skatteborgerne betaler måske 80 millioner kroner for at flytte. Risikerer I ikke at have lavet en dyr løsning, som ingen rigtig er tilfredse med, Kristian Skov Andersen?
- Jo, men jeg tror, fornuften vil sejre til sidst. Når vi kan konstatere, at der er behov for en havn – for der er ingen af os, der ønsker at bruge 80 millioner kroner på noget, der ikke bliver brugt – så må vi skabe noget, der kan bruges – og så må byrådet taget stilling til summen af virksomhedernes ønsker. Og vi ønsker den erhvervsudvikling - det har jeg hørt Carsten (Rasmussen, red.) sige mange gange i den her valgkamp – så er vi nødt til at hilse de her virksomheder velkommen.
Men det her er også et spørgsmål om, at virksomhederne føler sig velkommen – hvis du bliver borgmester, vil du så springe fra den aftale, du har indgået med et enigt byråd, og gå efter en stor erhvervshavn?
- Nu står der i aftalen, at erhvervshavnen kan vokse. Nogen troede, det blev om ti år – det blev efter "ti dage". Og det giver os en lidt uventet positiv situation. Så er det klart, byrådet må træde sammen om det her.
Der er dog ikke ubegrænset muligheder for vækst, påpeger Carsten Rasmussen:
- Der ligger en begrænsning, for der ligger Stenbæksholm. Der er nogle regler for, for tæt på dem vi må støje – så de er beskyttet af det miljøhensyn, der er i planloven. Så der er selvfølgelig en begrænsning for havnen, men det er der også, hvor den ligger i dag – inde midt i Næstved med under 100 meter til nærmeste bolig, siger han og tilføjer:
- Derfor er jeg ikke nervøs. For ved Stenbæksholm er der plads til at gøre det fire-fem gange så stort som i dag.
En ny havn ved Stenbæksholm vil ifølge Næstved Kommunes planer tidligst kunne tages i brug i 2025.