Ung kvinde skræmt af klovn

Søndag aften blev en ung kvinde forskrækket, da hun mødte en klovn i Næstved.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Så skete det igen. En klovn overraskede søndag aften en ung kvinde, da hun kom gående ad Parkvej ved Sydbyskolen i Næstved.

Ved 20.00-tiden mødte hun en klovn, der var hvid i hovedet, havde rødt hår og var klædt i gult tøj. Kvinden blev skræmt og løb hjem, hvor hendes far kontaktede politiet.

Mange episoder

Der har efterhånden været en række borgere i regionen, som har været ramt af den nye trend, hvor klovne skræmmer medborgere og i flere tilfælde jagter og truer dem.

Det er endnu ikke lykkedes for politiet at anholde nogen af klovnene.