- Vi kan ikke finde det. Det er væk. Måske er det kvalt. Det er der flere tegn på.
Dykkeren Simon Sørensen sidder på en gummibåd på Dybsø Fjord syd for Næstved. Han er iklædt en våddragt og er våd efter en tur i fjorden. Men projektet går dårligt.
- Vi skulle have fundet store bede af ålegræs, hvor vi kunne låne nogle skud, som vi kunne plante ud andre steder. Men det går dårligt. De bede af ålegræs, der var her i april er væk nu. Og det er virkelig et dårligt tegn, lyder det fra ham.
Og faktisk understreger det bare vigtigheden af dagens projekt.
Ålegræs er det plantedække, der normalt vokser på mellem halvanden meters dybde og ud til 7-8 meters dybde. Det er et grønt dække, der normalt bølger frem og tilbage sammen med bølgerne på overfladen. Det er hjemsted for en lang række fisk og dyr, der igen er føde for andre fisk og fugle.
Når der ikke er ålegræs, bliver det erstattet af den såkaldte fedtemøj, og når det sker, så risikerer hele området at dø på havbunden.
- Vi ser tegn på, at der har sat sig fedtemøg på ålegræsset, der i sidste ende har kvalt det. Det frygter vi er tilfældet, siger han.
Videoen her er lavet under vandoverfladen ved Dybsø Fjord. Her er bunden dækket af trådalger, hvor ålegræsset bør stå.
Svært at finde
Ålegræs er presset af både sygdom, forurening i havet og også den globale opvarmning. Men aktionen lørdag handlede om at hjælpe planten ved at sprede små skud rundt til andre områder.
Med i båden er også miljøminister Magnus Heunicke (S), der har taget lørdagen ud for at hjælpe med at genplante græsset.
- Jeg kender det område her rigtig godt. Jeg sejlede her på Dybsø Fjord, og fiskede. Og derfor er det jo også sørgeligt, at det nu er så svært at finde ålegræs, der lever, siger han.
Han mener, at det er en meget vigtig art i Danmark.
- Ålegræs er vigtigt af to årsager. For det første er det vigtigt for fiskeynglen. Det er et godt sted for fiskeynglen at gemme sig. Det andet er, at det er en meget stærk indikator for, hvordan vores hav har det. Er der for meget kvælstof og er der for høje temperaturer i havet, så har ålegræs meget svært ved at vokse. Og det er det, som vi ser her, siger ministeren.
- Der skulle være gjort meget mere for mange år siden. Og nu sidder vi tilbage med problemet, siger han.
Ministeren peger på, at det både er for meget kvælstof og for meget fosfor i vandet, der skaber problemerne.
- Det kommer både fra landbrug og fra rensningsanlæg. Det skulle der være gjort noget ved for mange år siden, men nu står vi tilbage med en kæmpeopgave, som vi skal løse, siger han.
En sløj høst
Alt i alt var der lørdag indsatser 32 steder i Danmark for at redde ålegræsset. Omkring 950 var landet over mødt op for at deltage, mens 170 frivillige var en del af projektet.
Syv af stederne blæste det dog for meget til, at man kunne sejle ud på havet for at høste ålegræs. Til gengæld lykkedes det 24 af stederne både at høste og genplante det.
Ved Dybsø Fjord var de dog ikke så heldige. Liselotte Hohwy Stokholm er direktør i Tænketanken Hav, der står bag arrangementet.
- Jeg vil sige, at det er en lidt sløj høst i dag, siger hun.
Og det er rigtig ærgerligt, fordi man kunne gøre en forskel.
- Ålegræs er lidt ligesom vild natur i havet. Det er rigtig vigtigt for biodiversiteten. Men ålegræsset er i rigtig dårlig stand, ligesom havmiljøet er. Derfor prøver vi rundt i Danmark at fikse det, fortæller Liselotte Hohwy Stokholm, der er direktør i Tænketanken Hav.
- De små skud bliver hentet på steder, som kan tåle det. Derefter bliver de bundet til et lille søm, der forsvinder i løbet af nogle år. Og så bliver de plantet ud igen på steder, som kystdirektoratet har udpeget, siger hun.