Ved første øjekast glitrer bølgerne smukt ved Jungshoved, men under overfladen er der død ørken, så langt øjet rækker.
- Det er ikke sjovt at se. Det er meget værre, end politikerne kan forestille sig, siger Ivar Trolle Jensen.
I 45 år har han fisket i Bøgestrømmen lidt nord for Stege Bugt, og selvom Ivar Trolle Jensen i dag er pensionist, er han stadig bierhvervsfisker og drager ofte til søs. Men intet er, som det var engang. Hvad der før var et frodigt slaraffenland af ål, rejer og gedder, er nu forvandlet til kilometervis af dødt farvand.
Der er intet tilbage. Alt er fuldstændigt dødt hernede.
Ifølge fiskeren er det kvælstoffer, der har ledt til en massiv vækst af alger, som har ødelagt ålegræsset. Ålegræs er livsnødvendigt for fiskelivet, som Ivar Trolle Jensen mener er forvundet fra området. På sin båd stikker han et net ned og graver en sort, slimet masse op fra havbunden.
- Der er intet tilbage. Alt er fuldstændigt dødt hernede, siger han og peger på mudderet.
Fiskene lever normalt af orme, rejer og andet småkravl, som gemmer sig i ålegræsset. Intet ålegræs, ingen fisk. Lugten fra mudderet er overvældende.
- Det lugter simpelthen af kloak. Det lugter råddent, konkluderer Ivar Trolle Jensen.
Miljøstyrelsen: Det ser ikke godt ud
Ifølge fiskeren er der tale om et ødelagt område på omkring 30 kvadratkilometer. Mellem fingrene har han fisket alger op fra vandet.
- Det, vi har her, er trådalger og fedtemøg, forklarer han.
Alger i vandet forårsager iltsvind og skygger for ålegræsset.
Det vokser ikke på de dybder, det skal.
Ifølge Miljøstyrelsen er områdets tilstand "moderat." Det skal ses i forhold til EU´s vandrammedirektiv, hvor målet er en såkaldt "god økologisk tilstand."
Harley Bundgaard Madsen er kontorchef for Marineovervågning i Miljøstyrelsen og siger om havmiljøets tilstand:
- Hvis vi ser på ålegræsset, så ser det ikke så godt ud. Det vokser ikke på de dybder, det skal, i forhold til vandrammedirektivet, siger han.
Kvælstoffer i havet
- Marker i landbruget tilføres kvælstofholdig gødning for, at afgrøderne kan vokse og give et godt udbytte.
- Er der for meget kvælstof, kan det risikere at blive ledt ud i havet som nitrat.
- Forurening med nitrat og fosfor forårsager flere alger i havet.
- Når algerne dør og går i forrådnelse, giver det iltsvind. I værste fald så fisk og planter dør.
- Derudover skygger algerne - også kaldet fedtemøg for ålegræsset, så der ikke kommer lys nok til bunden. Derfor kan ålegræsset ikke længere gro.
- Kvælstoffer kan komme fra andet end landbruget. For eksempel fra spildevand, der løber ud i havet.
Ivar Trolle Jensen er overbevist om, at der er tale om kvælstoffer fra landbruget.
- Jeg kan ikke se andet, end at det er landbrugets forurening. Vi har set det skylle ned fra markerne og ud i vandet, siger han til TV2 ØST.
Miljøstyrelsen bakker fiskeren op i, at landbruget har en stor del af ansvaret. Derudover er der tale om et nationalt problem.
- Langt hovedparten af kvælstoffer kommer fra landbruget. Der er tale om cirka 70 procent, fortæller Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen.
Landbrugsorganisation: Hele paletten skal med
Formanden i den politiske landbrugsorganisation Gefion er godt klar over tallene.
- Vi tager det selvfølgeligt alvorligt i forhold til, hvordan vi får den gode økologiske tilstand tilbage i alle vores vandområder, svarer Torben Hansen.
Han mener ikke, at havets dårlige tilstand kun er landbrugets skyld.
- Vi siger, der er en ensidig fokus på kvælstoffer. Hele paletten skal med, både klimaforandringer og spildevand. Der er rigtig mange faktorer, vi skal have kigget på i forbindelse med at opretholde en god tilstand i havet, siger han.
Ivar Trolle Jensen får tårer i øjnene, mens han spejder udover Bøgestrømmen og Kirkenordet.
- I de seneste fem år er det gået rigtigt stærkt. Det har jeg det dårligt med.
Miljøstyrelsen er ved at forberede nye vandområdeplaner, der skal løbe frem til 2027. Her skal politikerne i Folketinget snart beslutte, hvordan man vil løse konflikten med udledning af kvælstoffer i havet.