Det oplyser TV2 ØSTs reporter på stedet.
Ifølge TV2 ØSTs oplysninger er der tidligere blevet set en knivbevæbnet mand foran en kiosk ved boligområdet Mølleparken.
Et meget stort antal betjente er kaldt til stedet, fortæller TV2 ØSTs reporter, der har observeret betjente med tungere våben og skjolde, ligesom der senere er kommet en ambulance til stedet.
Der er også hundeførere i området.
Politiet er indtil videre fåmælte om situationen.
- Jeg kan bekræfte, at vi er ude ved en hændelse. Vi er godt beskæftiget, oplyser Ole Hald, vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
På X skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, at der er foretaget en anholdelse, og at ingen personer er kommet til skade.