Smitten stiger i Næstved - er blandt landets hårdest ramte kommuner

Næstved Kommune er for øjeblikket den kommune i Region Sjælland, hvor flest er smittede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Coronavirussen har fat i borgerne i Næstved og omegn.

Udover at ligge på en kedelig førsteplads i Region Sjælland, så er Næstved Kommune også havnet blandt de hårdest ramte kommuner på landsplan.

Kommunen er i øjeblikket den syvende hårdest ramte kommune i landet med flest smittede per 100.000 borgere. 

I sidste uge blev flere børn og medarbejdere i Næstved sendt hjem, efter der blev konstateret smitte med coronavirus i Børnehuset Ønskeøen, Børnehuset ved Diget og Børnehuset ved Grøften samt på Kobberbakkeskolen.

Borgmester opfordrer til mere test

Tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed viser, at de fleste smittede i kommunen, tror, at det er sket i hjemmet, på jobbet eller via bekendtskabskreds. En fjerdedel har ikke et kvalificeret bud på, hvor de er blevet smittet. 

De høje smittetal har fået Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), til at opfordre kommunens borgere til at lade sig teste oftere.

- Benyt PCR-test og kvikstederne i kommunen, for lige nu er smittetallet desværre alt for højt, siger borgmesteren i en video, som Næstved Kommune har lagt op på deres Facebook-side.

- Det er et år siden, at vi opdagede hvor alvorlig sygdommen er. Nu er der gudskelov så småt en genåbning på vej, men for at genåbningen skal lykkes, og vi kan komme tilbage til en normal hverdag, så kræver det, at vi får brudt smittekæderne, siger Carsten Rasmussen i videoen.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Smitten er meget spredt

Næstved Kommune har med 119 borgere, der er testet positiv for coronavirus inden for de seneste syv dage, et incidenstal på 143,6. 

Til sammenligning har Taastrup Kommune, der i øjeblikket topper listen over flest smittede per 100.000 borgere, fået 117 nye smittede den seneste uge.

Ifølge Næstved Kommune har hver tredje af alle, der bliver testet positive, ikke haft symptomer inden. De opdager det først, når de lader sig teste.

Tallene fra Styrelsen fra Patientsikkerhed dækker over perioden fra uge 5 til og med uge 8. De viser også, at blot 4,5 procent er smittede i grundskole, daginstitutioner eller blandt beboerne på plejecentre, bosteder og institutioner.

Tallene viser også, at smitten i Næstved Kommune er spredt meget ud, både geografisk og demografisk.


Nyhedsoverblik