Nyhedsoverblik

Skal spare 57 millioner kroner

Næstved Kommunes børne- og uddannelsesområdes budget står til at blive overskredet med mindst 57,7 millioner kroner.

På mødet besluttede politikerne at inddrage 28 millioner kroner, som primært kommer fra indefrosne midler og overskud fra 2023.

- Så stor en budgetoverskridelse har jeg aldrig oplevet før som politiker. Jeg er totalt overrasket. For to måneder siden fik vi at vide, at der var tale om 15 millioner kroner, siger Lars Hoppe Søe, der er formand for Børne- og Uddannelsesudvalget. 

Udvalgsformanden holder fast i, at besparelserne ikke kommer til at skabe serviceforringelser.

Men hvor pengene skal findes, kan de fortsat ikke svare på.

- Vi har ikke grundlag til at træffe beslutning om store besparelser lige nu. Vi er ikke tilstrækkeligt oplyst. Vi vil gerne sikre, at vores almenområde har gode vilkår. 

- Hvis vi skal forebygge anbringelser og specialundervisning, skal vi ikke ødelægge vores almenområde. Vi skal jo gøre det her på en god måde.

Læs også
- Så stor en budgetoverskridelse har jeg aldrig oplevet før
Læs også
- Så stor en budgetoverskridelse har jeg aldrig oplevet før