DSB's længeventede, nye jernbaneforbindelse, der skulle give pendlerne fra Næstved og Haslev hurtigere tog til Køge og København, har fået en vanskelig og kostbar start.
Den nye strækning, med et funklende nyt signalsystem, skulle sikre hurtigere tog – men allerede i den første uge blev passagererne mødt af massive forsinkelser og aflyste tog.
Det er alene et udtryk for, at der har været så meget ustabilitet i signal-systemet. Det er vi rigtig ærgerlige over og rigtig kede af
I et forsøg på at afbøde konsekvenserne for passagererne, valgte DSB få dage efter indvielsen, at hyre et beredskab af togbusser, som kunne sættes i drift med kort varsel, når teknikken svigtede.
Langt fra nogen billig løsning, men en nødvendig løsning, forklarer informationschef Tony Bispeskov til TV2 ØST.
- Det har selvfølgelig ligget os på sinde, at kunderne havde et alternativ i en situation, hvor der åbenlyst har været udfordringer med det nye signalsystem, siger han.
Regnskabet er endnu ikke gjort op
Foreløbigt har busberedskabet kostet DSB 2,7 millioner kroner fra 11. april til og med 12. maj – hvoraf størstedelen af beløbet er for togbusser, der blev hyret ind i april måned, de første tre uger strækningen var i brug.
Beløbet skal ses i lyset af, at DSB i hele 2022 brugte 22 millioner til erstatningstransport på de sjællandske regionalbaner på et tidspunkt med månedlange sporarbejder og planlagte togbusser på flere strækninger.
Foruden en udskrivning til togbusser skal DSB også betale kompensation til passagerer, der er omfattet af selskabets rejsetidsgaranti. Hvor mange penge, det drejer sig om, er endnu ikke gjort op.
Men det er uden tvivl et stort antal passagerer, der er blevet berørt, lader informationschefen forstå. Han oplyser, at i perioden fra åbningsdagen den 11. april og frem til og med den 30. april var det næsten halvdelen af alle passagererne, der ikke nåede frem til tiden.
- Det har selvfølgelig ikke været tilfredsstillende, og det er alene et udtryk for, at der har været så meget ustabilitet i signalsystemet. Det er vi rigtig ærgerlige over og rigtig kede af, siger Tony Bispeskov.
Den såkaldte kundepunktlighed var således 54 procent i perioden, hvilket betyder at 54 ud af 100 passagerer nåede frem til tiden.
Til sammenligning er DSB's egen målsætning 87,4 procent.
Ifølge informationschefen er det en del af kontrakten med den danske stat, at det er DSB, der betaler for erstatningstransport, ved aflyste tog og store forsinkelser selvom det skyldes fejl på Banedanmarks spor og signaler.
Bekymret for tab af kunder
For det tredje er det ifølge informationschefen DSB's bekymring, at der er potentielle kunder, som er blevet afskrækket fra at tage toget på den nye strækning, og dermed tabte billetindtægter for DSB.
- Det er naturligvis også en bekymring, vi har, at for nogen kan det her betyde, at de har overvejet, om de nu vil prøve den her nye togstrækning, siger Tony Bispeskov og tilføjer:
- I takt med at signalsystemet er blevet mere stabilt, og togene kører mere præcist, håber vi selvfølgelig, der er flere, der vil give det en chance.
Det er klart, at vi jo ikke selv er tilfredse med at sætte systemet i drift og så opleve så mange børnesygdomme på én gang
Han peger på, at strækningen, når togene ellers kører, som de skal, vil være en betydelig tidsgevinst for mange.
- Det håber vi, at der i den kommende tid er flere, der vil prøve, siger Tony Bispeskov og tilføjer:
- Vi ser heldigvis ind i, at det klart går bedre nu her i maj måned.
Banedanmark beklager
Hos Banedanmark anerkender man, at virksomheden har haft en del problemer, som er gået udover de togrejsende, på den nye strækning.
Det fortæller Janus Steen Møller, der er signaldirektør i Banedanmark.
- Vi beklager overfor passagererne. Det er klart, at vi jo ikke selv er tilfredse med at sætte systemet i drift og så opleve så mange børnesygdomme på én gang, og den betydning det får for vores passagerer, siger han.
Ifølge Janus Steen Møller skyldes de store driftsudfordringer på strækningen, at Banedanmark foruden signalprogrammet samtidig har implementeret et helt nyt IT-system med nye funktioner, som signalsystemet kører på.
Derudover har DSB ifølge signaldirektøren indsat nye tog på strækningen.
- Så det er på alle måder en stor udrulning, vi har lavet her på øst, forklarer han.
Mange fejl på samme tid
Banedanmark var forberedt på, at der sandsynligvis ville komme fejlmeldinger, når den nye strækning skulle tages i brug, men omfanget har overrasket, erkender Janus Steen Møller.
- Jeg vil sige, at vi har oplevet langt flere fejl og flere fejl samtidig, end vi havde håbet. Det er tæt på at være så mange, som vi havde frygtet, siger han og tilføjer:
- Der har været meget forskellige fejl, som har ramt trafikken megahårdt.
Når fejlene opstår, er der ifølge Janus Steen Møller et hold på flere end 100 mennesker, som står klar til at rette fejlene midlertidigt, så trafikken hurtigt kan køre igen.
- De mennesker har arbejdet dag og nat for at få udbedret de her fejl. Og vi lykkedes med at stabilisere systemet derude efter et par uger, siger han.
Fejlene er dermed midlertidigt løst, og i slut maj og i juni bliver systemerne opdateret, som ifølge Janus Steen Møller skulle afhjælpe de problemer, der har været.
Kan kunderne se frem mod mere stabil togdrift på den pågældende strækning?
- Ja, det kan de helt sikkert. Og det håber jeg også, de (kunderne, .red) allerede nu oplever.