Rygestop: Kommune kan tvinge sine ansatte til at kvitte smøgerne

I dag mødes politikerne i Næstved Kommune for at diskutere, om det skal gøres ulovligt at ryge cigaretter i arbejdstiden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er et emne, der deler vandene: Rygning.

21 ud af landets 98 kommuner har indført rygeforbud i arbejdstiden, og nu ser det ud til at endnu en kommune også vil få folk til at kvitte smøgerne.

I dag mødes politikerne i Næstved Kommune for at diskutere, om et forslag om rygeforbud skal vedtages.

Halvdelen af landsdelen

Forslaget om nye rygeregler sker på baggrund af et møde, som borgmester i Næstved Kommune, Carsten Rasmussen (S), har holdt med Kræftens Bekæmpelse.

Rygning i Danmark

I halvdelen af regionens kommuner er der allerede indført rygeforbud for kommunernes medarbejdere.

Holbæk, Sorø og Guldborgsund Kommuner har indført røgfri arbejdstid med undtagelser (fx selvbetalte pauser, flekstid). Odsherred, Kalundborg og Slagelse Kommuner har røgfri arbejdstid på enkelte arbejdspladser.

Sorø Kommune var den første til at indføre rygeforbuddet i vores landsdel. Det gjorde for fem år siden - den 1. september 2013.

Røgfri Fremtid er en kampagne, som har flere elementer fx Røgfri Skole, Røgfrie Legepladser, hjælp til rygestop til borgergrupper og Røgfri Arbejdstid. I dag er sidstnævnte element på Næstvedpolitikernes dagsorden.

Hvis der er stemmer nok for de røgfrie ambitioner, bliver forslaget sendt videre til kommunens MED-grupper, inden det lander på bordet i byrådet.