Region Sjælland indvier ny medicinboks - skal lette hverdagen for patienter

Patienter kan fra torsdag hente deres vederlagsfri medicin i en medicinboks på Næstved Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Snart behøver patienter i Region Sjælland ikke længere køre langt for at hente deres medicin på et andet sygehus.

Sygehusapoteket har torsdag indviet regionens første medicinboks på Næstved Sygehus, hvor eksempelvis kræftpatienter og gigtpatienter kan hente deres vederlagsfri medicin.

quote Det, som det betyder for borgeren, er, at man kan spare tid. Det er fleksibelt

Lene Stenbek, farmaceutchef hos Region Sjælland

- Det, som det betyder for borgeren, er, at man kan spare tid. Det er fleksibelt, forklarer Lene Stenbek, som er farmaceutchef hos Region Sjælland og forsætter:

- Man er måske også i en situation, hvor man har nok at se til i forhold til at være i behandling for en sygdom af længere varighed. Så vil vi gerne tilbyde det her, som simpelthen er en måde, hvor vi kan lette hverdagen for en borger.

Medicinboksen fungerer ligesom en pakkeboks. Det betyder, at patienter kan hente deres medicin på sygehuset, når det passer dem.

Vederlagsfri medicin er medicin, som borgere ikke betaler for, da de er i et behandlingsforløb på et sygehus. For at kunne bruge medicinboksen aftaler patienten med sin afdeling, at medicinen skal leveres til boksen. Apoteket leverer herefter medicinen og sender borgeren en besked om, at det er klar til afhentning.

Regionrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), var onsdag med til at indvie den nye boks.
Regionrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen (S), var onsdag med til at indvie den nye boks. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST

Udbredes til flere sygehuse

I første omgang skal konceptet udbredes til Nykøbing Falster Sygehus til efteråret. I løbet af næste år er planen, at også Holbæk, Slagelse, Roskilde og Køge sygehuse skal have medicinbokse.

Læs også
Nyt omsorgscenter på vej til regionen - skal hjælpe syge hjemløse
Læs også
Nyt omsorgscenter på vej til regionen - skal hjælpe syge hjemløse

- Vi ved, at vores region er en stor geografisk region. Vi har områder, for eksempel helt ude på Vestlolland eller Nordvestsjælland, hvor der er endnu længere for borgerne, selv hvis de skal ind på det nærmeste sygehus, siger Lene Stenbek. 

Projektet blev oprindelig sat i gang før corona, men måtte sættes på pause grundet nedlukningerne. Medicinboksen er en varig løsning.

Medicinboksen fungerer ligesom en pakkeboks. Det betyder, at patienter kan hente deres medicin på sygehuset, når det passer dem.
Medicinboksen fungerer ligesom en pakkeboks. Det betyder, at patienter kan hente deres medicin på sygehuset, når det passer dem. Foto: Frederik Hagedorn-Poulsen - TV2 ØST



Nyhedsoverblik