Paludan i retten: Nægter sig skyldig i samtlige forhold

Rasmus Paludan afviste samtlige forhold i retten, der ifølge anklageren skal koste Stram Kurs-stifteren både fængsel, kørekort og retten at føre straffesager.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag indledtes retsmødet, hvor Rasmus Paludan – advokat og leder af partiet Stram Kurs – står tiltalt for i alt 14 forhold.

quote Det er ikke sådan, andre mennesker skal bestemme, hvilke ord man som dansker må bruge

Rasmus Paludan, advokat og partistifter, Stram Kurs

Flere af forholdene handler om overtrædelser af færdselsloven – blandt andet er Rasmus Paludan tiltalt for at have kørt hasarderet med en person liggende på køleren af sin Audi under en episode i Sorø.

Rasmus Paludan nægtede sig på retsmødet skyldig i samtlige punkter, som blev gennemgået punkt for punkt af specialanklager Susanne Bluhm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Syv af forholdene handler om overtrædelse af straffelovens §266b også kendt racismeparagraffen. Et af forholdene i rækken af anklager omhandler ærekrænkelse af en kvinde.

Rasmus Paludan
Læs også
Tirsdag starter retssag i Næstved, der kan sende Rasmus Paludan i fængsel
Rasmus Paludan
Læs også
Tirsdag starter retssag i Næstved, der kan sende Rasmus Paludan i fængsel

Paludan: Ren kafkask

Som formand for Stram Kurs afholder Rasmus Paludan ofte demonstrationer. Her ytrer partiformanden sig om sit syn på en række samfundsforhold. Den 7. november 2019 blev en sådan demonstration afholdt på Dronning Louises Bro i København, fremgår det at anklageskriftet.

Ved denne demonstration fremførte Rasmus Paludan henvendt til en kvinde følgende udsagn:

Den muslimske somaliske kvinde, der står der, som jeg har bemærket mange gange på Istedgade, hvor hun stiller sig til rådighed for kunder. Ja dig! Undskyld jeg taler ikke neger. Nu skal jeg sige det på neger, bububu.

Udtalelsen er ifølge anklager Susanne Bluhm ærekrænkende efter straffelovens §267. 

Retten i Næstved forventer at afsige dom i sagen torsdag.
Retten i Næstved forventer at afsige dom i sagen torsdag. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

Efter retsmødet fortalte Rasmus Paludan om sit syn på anklagerne til TV2 ØST, af hvilke han finder nogle værende ”helt absurde”. En af dem er ifølge ham episoden fra Sorø, hvor han står anklaget for at have bragt andres liv i fare ved at have kørt hasarderet med en person liggende på køleren af sin Audi.

Episoden fandt sted, da Rasmus Paludan blev omringet af en gruppe, oprørte personer, under et besøg i Sorø, hvor en verbalt fremførte trusler mod Paludan.

- At påstå, jeg skal dømmes for, at en gerningsmand råber ad mig, at han vil smadre mig og så prøver at forhindre mig i at flygte ved at lægge sig op på min kølerhjelm – så bliver det jo ren kafkask.

- Jeg vil så også sige, at det, at jeg har oplyst at en eller anden kvinde arbejder med hairextensions på Istedgade, at det skulle udløse 30.000 kroner i erstatning til hende, det bliver også lidt mærkeligt.

En gruppe støtter til Rasmus Paludan var mødt op ved retten.
En gruppe støtter til Rasmus Paludan var mødt op ved retten. Foto: Frederik Thorup - TV2 ØST

En kærlig reference

Stram Kurs-stifteren afviser pure, at hans udtalelse om ”neger”-sprog skulle kunne opfattes som racisme.

- Det synes jeg bestemt ikke. Jeg refererer kærligt til swahili som "neger" – det er selvfølgelig fordi, swahili bliver talt næsten udelukkende af negere.

Men du er med på, at mange sorte oplever ordet neger som racistisk og nedværdigende?

- Nej, det er jeg ikke klar over. Men jeg vil sige, det er ikke sådan, andre mennesker skal bestemme, hvilke ord man som dansker må bruge.

Rasmus Paludan
Læs også
Statsadvokat kræver fængsel til Rasmus Paludan
Rasmus Paludan
Læs også
Statsadvokat kræver fængsel til Rasmus Paludan

Paludan sår samtidig tvivl om oprigtigheden af, at kvinden, følte sig krænket af hans udtalelser. Ifølge anklager bør Paludan betale kvinden 30.000 kroner i erstatning.

- Jeg tror ikke på det, jeg finder det fuldstændig usandsynligt, der skulle være sandt. Hvis hun følte sig så ydmyget og krænket – hvorfor gik hun så hjem og offentliggjorde det?

Anklageren går efter at fængsel, frakendelse af kørekortet og et farvel til Rasmus Paludans ret til at føre retssager.


Nyhedsoverblik