Tirsdag starter retssag i Næstved, der kan sende Rasmus Paludan i fængsel

Partileder er blandt andet tiltalt for at have bragt en anden persons liv i fare. Anklager kræver fængsel til den kontroversielle politiker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kørekortet, retten til at forsvare i straffesager  - og en fængselsstraf.

Det er blandt de ting, som anklagemyndigheden vil have af den kontroversielle politiker Rasmus Paludan ved en retssag, der tirsdag starter ved Retten i Næstved. 

Lederen af Stram Kurs er tiltalt for hele 14 forhold ved retssagen - blandt andet for forhånende udtalelser, trusler, æreskrænkelser og for at køre hasarderet med en person liggende på køleren af sin Audi under en episode i Sorø

I sidstnævnte tilfælde blev en anden persons liv bragt i fare, lyder det af anklageskriftet.

Rasmus Paludan
Læs også
Statsadvokat kræver fængsel til Rasmus Paludan
Rasmus Paludan
Læs også
Statsadvokat kræver fængsel til Rasmus Paludan

Tiltalt for racisme

De forhånende udtalelser fandt eksempelvis sted under en demonstration i et boligområde i Frederikssund i 2018.

Her forklarede Rasmus Paludan angiveligt for de fremmødte tilskuere, at danskere ikke kan sameksistere med "det meget lavtstående muslimske kulturaffald", står der i anklageskriftet.

Anklagemyndigheden mener, at der er tale om overtrædelser af straffelovens paragraf 266b. Det er den, der ofte omtales som racismeparagraffen.

Rasmus Paludan
Læs også
Ét ord reddede Rasmus Paludan fra ny straffesag
Rasmus Paludan
Læs også
Ét ord reddede Rasmus Paludan fra ny straffesag

Kørekort, retten til at forsvare ved straffesager samt en fængselsstraf

Står det til Statsadvokaten i København, skal Rasmus Paludan idømmes en fængselsstraf og frakendes sit kørekort.

Samtidig skal Paludan som advokat frakendes retten til at have med straffesager og sager om fri proces at gøre i en periode.

Rasmus Paludan er tidligere dømt for at overtræde straffelovens paragraf 266b.

I juli 2019 stadfæstede Østre Landsret en dom fra Retten i Glostrup, hvor Paludan i april 2019 blev idømt 14 dages betinget fængsel. Det skete på baggrund af en video, hvor han var kommet med nedværdigende og forhånende udtalelser om sorte i Sydafrika.

Rasmus Paludan
Læs også
Rasmus Paludan får nej til at komme til Højesteret
Rasmus Paludan
Læs også
Rasmus Paludan får nej til at komme til Højesteret

Nægter sig skyldig

Det har ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra Rasmus Paludan forud for tirsdagens retssag.

I en sms til Berlingske 11. juni skrev han, at han nægter sig skyldig.

- Jeg er uskyldig i alt, uanset hvad retten når frem til, sagde han.

Der er afsat tre dage til retssagen i Næstved.


Nyhedsoverblik