Næstved varmer op til Melodi Grand Prix: - Man får et fællesskab sammen

Tirsdag aften blev der varmet op til Melodi Grand Prix, da borgerne var inviteret til samtalesalon om den store sangkonkurrence.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er under en måned til, at årets Melodi Grand Prix løber af stablen i Næstved, og det kan så småt mærkes i værtsbyen.

Tirsdag aften blev der varmet op til det store show på Rønnebæksholm, hvor borgerne var inviteret til samtalesalon. Her deltog både eksperter i popmusik og tidligere vindere. 

- Det var jo the point of no return i mit liv, fordi det var til Melodi Grand Prix i 2012, at jeg fandt ud af, at det var faktisk musikken, jeg gerne vil. Så det åbnede bare nogle helt nye ting for mig, fortæller Ihan Hayder, der vandt Melodi Grand Prix tilbage i år 2012.

Ihan Hayder var med til at vinde Melodi Grand Prix tilbage i år 2012.
Ihan Hayder var med til at vinde Melodi Grand Prix tilbage i år 2012. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Ihan Hayder har gået på gymnasiet i Næstved og har boet lidt udenfor byen i ti år. Derfor glæder det hende, at den store sangkonkurrence i år afholdes på hendes hjemmebane.

- Næstved er en sindssygt fed by, så det bliver bare en kæmpe kæmpe fest.

Store fans var mødt op

Omkring hundrede borgere var mødt op til aftenens arrangement, og blandt dem gemte der sig nogle store fans. En af dem er Kenneth Jensen fra Karise.

- Jeg har været fan siden, at Brødrene Olsen vandt tilbage i 2000, og så har jeg faktisk siddet og fulgt showet igennem alle årene, fortæller Kenneth Jensen.

Kenneth Jensen har været Eurovision-fan siden Brødrene Olsen vandt tilbage i år 2000.
Kenneth Jensen har været Eurovision-fan siden Brødrene Olsen vandt tilbage i år 2000. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Han var med til sit første danske Melodi Grand Prix i år 2010, og siden da har han været afsted otte gange. Derudover har han også været med til seks Eurovision Song Contest.

- Det gør jo noget fantastisk ved alle mennesker, at alle dem, der er der, de samles. Man får et fællesskab sammen, og alle bliver på en måde genforenet.

Arena Næstved
Læs også
Billetter til Melodi Grand Prix er populære - siddepladser blev solgt på få minutter
Arena Næstved
Læs også
Billetter til Melodi Grand Prix er populære - siddepladser blev solgt på få minutter

Melodi Grand Prix afholdes i Arena Næstved den 11. februar, hvor der er plads til omkring 3.000 publikummer. Da billetterne blev sat til salg, blev alle siddepladserne udsolgt på få minutter.

Dansk Melodi Grand Prix blev afholdt for første gang i 1957. Det er første gang, at showet afholdes på Sjælland udenfor hovedstadsområdet.


Nyhedsoverblik