Millionbevilling giver tusindvis af borgere mulighed for billigere varme

I Næstved kan næsten 5.000 borgere se frem til at få tilbud om fjernvarme, som for mange vil betyde farvel til naturgas.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

4.900 borgere i Næstved får i de kommende år mulighed for at sige ja-tak til fjernvarme, hvilket for manges vedkommende betyder et endegyldigt farvel til naturgas.

Ejere af naturgasfyr har det seneste år oplevet store udsving i prisen på gas med ekstraregninger på flere tusinde kroner til følge.

quote Det har bare været rigtig dyrt i en periode, hvor priserne gik fuldstændig amok

Torben Lund, Næstved

Det har blandt andre Torben Lund fra Næstved været vidne til. Han og familien har et gasfyr fra 1992.

- Vi har stadig haft varme og varmt vand i huset, siger han og tilføjer:

- Det har bare været rigtig dyrt i en periode, hvor priserne gik fuldstændig amok.

Snart fri af gas

Det er en bevilling på 66 millioner fra statens fjernvarmepulje, som har banet vejen for Næstved Fjernvarmes projekt. 

Med den planlagte udrulning vil op mod 90 procent af husstandene i Næstved by kunne være koblet på fjernvarmenettet i 2029.

- Det betyder, vi kan komme fri af naturgassen og over i mere bæredygtig forsyning af vores varme i stedet for naturgassen, som over de sidste par år har svinget rigtig meget i pris og også forsyningssikkerhed, siger Torben Lund.

Med den planlagte udrulning vil op mod 90 procent af husstandene i Næstved by kunne være koblet på fjernvarmenettet i 2029.
Med den planlagte udrulning vil op mod 90 procent af husstandene i Næstved by kunne være koblet på fjernvarmenettet i 2029. Foto: Bue Bukh Petersen - TV2 ØST

Trecifret millioninvestering

Selvom det område, Torben Lund bor i, står til at kunne få fjernvarme, kræver det også, at der er opbakning nok blandt naboerne.

quote Vi er glade for, at der dumpede en sådan kuvert ind i postkassen

Jens Andersen, direktør, Næstved Fjernvarme.

Det fortæller Jens Andersen, der er direktør for Næstved Fjernvarme.

- Det bliver fem etaper, hvor vi de næste fem år ruller fjernvarmen ud – og så kommer vi ud og spørger, om folk vil have fjernvarme – og der skal være 60 procent, som siger ja-tak, før projektet starter i det enkelte område, siger han.

De gule områder markerer de dele af Næstved, der kan se frem til at blive koblet på fjernvarmenettet.
De gule områder markerer de dele af Næstved, der kan se frem til at blive koblet på fjernvarmenettet. Foto: Næstved Fjernvarme

De 66 millioner kroner fra fjernvarmepuljen fylder dog kun en lille del af Næstved Kommunes samlede projekt, der løber op i 900 millioner kroner.

Men pengene var en forudsætning for, at Næstved Fjernvarme kan fortsætte udrulningen, fortæller Jens Andersen.

Jens Andersen, direktør for Næstved Fjernvarme, fortæller at det samlede projekt løber op i 900 millioner kroner.
Jens Andersen, direktør for Næstved Fjernvarme, fortæller at det samlede projekt løber op i 900 millioner kroner. Foto: Peter Starup Keldorff - TV2 ØST

- Vi er glade for, at der dumpede en sådan kuvert ind i postkassen, at vi var blevet tildelt 66 millioner kroner – så vi kan gennemføre vores fjernvarmeprojekt, siger han og tilføjer:

- Vi mangler lige den endelige politiske vedtagelse på tirsdag, og så er vi klar til at gå i gang.

Vil sikre sig mod prisudsving

En af dem, som ikke får mulighed for at koble sig på fjernvarmenettet i de kommende år, er Nicky Rud.

quote Lige nu er gaspriserne lave – så jeg er i princippet glad for, at jeg ikke har gjort noget

Nicky Rud, Næstved

Han tager dog situationen med ro, fortæller han.

- Havde du spurgt mig for et lille års tid siden, da havde jeg været rigtig ked af det, for der var gaspriserne rigtig høje. Men lige nu er gaspriserne lave – så jeg er i princippet glad for, at jeg ikke har gjort noget i den periode, hvor gaspriserne var høje, siger han.

Nicky Rud fra Næstved er blandt de borgere, som ikke får glæde af den nye fjernvarmeudvidelse. Foreløbigt tager han dog situationen med ro, efter gasprisen er faldet markant.
Nicky Rud fra Næstved er blandt de borgere, som ikke får glæde af den nye fjernvarmeudvidelse. Foreløbigt tager han dog situationen med ro, efter gasprisen er faldet markant. Foto: Peter Starup Keldorff - TV2 ØST

Det er primært nybyggede områder, der ofte har varmepumper og jordvarme, som ikke kan koble sig på den kommende fjernvarme.

- Så lige nu gør det ikke noget, men jeg ved ikke, hvor gasprisen er henne om et år, to eller tre, siger Nicky Rud.

Som TV2 ØST tidligere har fortalt, vurderes det at koste den enkelte husstand 60.000 kroner at blive tilkoblet fjernvarmenettet med mulighed for at afdrage over 20 år.

Læs også
Jan hørte eksplosion på fjernvarmeværk: - Det var meget voldsomt
Læs også
Jan hørte eksplosion på fjernvarmeværk: - Det var meget voldsomt

Varmeproduktionen skal ske med el, halm og affald i stedet for affald og gas, som varmeværket bruger i dag.

Næstved Fjernvarme har planer om at anlægge en elkedel og to halmkedler. De skal supplere den nuværende varmeproduktion, der i dag kun kommer fra affald og gas. 

Varmeværket arbejder desuden på at etablere en vindmølle, der kan indgå i det såkaldte produktions-mix. Dermed er fjernvarme-kunderne bedre sikret mod prisudsving eller forsyningsproblemer fra de forskellige typer brændsler.


Nyhedsoverblik