Medlem af Hells Angels er tiltalt for at beskytte narkohandel

Større narkosag fra Retten i Næstved ryger videre til Østre Landsret. Ankesag drejer sig om to tiltalte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en sag om flere kilo kokain på Sydsjælland gør anklagemyndigheden et nyt forsøg på at få dømt en mand fra rockergruppen Hells Angels.

Manden blev 9. marts ellers frifundet af Retten i Næstved. Men dommen er anket af anklagemyndigheden til Østre Landsret.

Den 37-årige er tiltalt for som medlem af Hells Angels at have beskyttet den handel, vsom andre forestod.

I samme sag blev fire andre dømt for at have haft forskellige roller i den ulovlige forretning, som i alt beskæftigede sig med godt fire kilo kokain, der var blevet hentet i København.

Aflyttede bil og flere adresser

Den ene, en 29-årig mand, har anket sin dom på fængsel i otte år til landsretten.

Han blev både fundet skyldig i salg af kokain og i at have ligget inde med to skydevåben. De to våben blev fundet, da betjente foretog hemmelige ransagninger på hans bopæl.

Storstrøm Fængsel
Læs også
Forsøgte at dræbe fange i Storstrøm Fængsel med smørkniv
Storstrøm Fængsel
Læs også
Forsøgte at dræbe fange i Storstrøm Fængsel med smørkniv

Dermed skal landsretten beskæftige sig med to tiltalte i stedet for fem.

I Næstved var det en større affære. I alt var der 18 retsmøder. Her blev der afspillet aflyttede telefonsamtaler, ligesom der var rumaflytning af en bil og fra tre adresser.

Også gps-sporing af flere biler, videoovervågning og andet af politiets efterforskningsmateriale blev studeret af retten.


Nyhedsoverblik