Marcus mistrives i skolen - efter et år venter han stadig på hjælp

Marcus Kristianson er ikke glad for at gå i skole. Lærerne har indstillet ham til en psykologvurdering, men efter et år er der stadigvæk ikke sket noget.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Marcus Kristianson er 12 år gammel og går i sjette klasse på Holmegaardskolen i Fensmark ved Næstved. Men det er bestemt ikke altid en fornøjelse, synes han.

- Det er kedeligt.

Hvad er det, der gør det kedeligt?

- Det hele, svarer han kort.

Hans mor beskriver Marcus' skolegang som svær.

- Han har store udfordringer med indlæring. For eksempel kan han sagtens sidde og læse en tekst selv, men når jeg så spørger ind til, hvad han har læst, så er det sådan noget overordnet noget. Han får ikke dybden af det, han har læst, med, og der kan jeg jo mærke, at det er helt skævt, forklarer hun.

Kunne genkende Lucas' problemer

I januar beskrev TV2 ØST udfordringerne for syvårige Lucas Kofod, også fra Fensmark. Det opdagede Marcus' storebror, Stephan.

- Det var ligesom at se Marcus i den alder, fortæller Stephan Kristianson.

Læs også
Lucas er urolig i skolen - men han må vente ni måneder på en psykolog
Læs også
Lucas er urolig i skolen - men han må vente ni måneder på en psykolog

Lucas Kofods mor, Kristina Kofod, beskrev en dreng, som var helt fyldt op mentalt, når han kom hjem fra skole og kunne reagere voldsomt på selv helt små krav fra familien.

Lucas Kofod er mentalt udmattet, når skoledagen er slut. Men han må se længe efter mulig hjælp.
Lucas Kofod er mentalt udmattet, når skoledagen er slut. Men han må se længe efter mulig hjælp. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Skolen har blandt andet forkortet Lucas' skoledage to gange om ugen og indstillet ham til en PPV, en pædagogisk-psykologisk vurdering. Den skal afklare, om Lucas skal have specialpædagogisk støtte i skolen, eller måske rykkes til en specialklasse eller specialskole.

Men til et møde på skolen fik Karina Kofod at vide, at ventetiden er lang.

quote Jeg synes ventetiden er urimelig, for jeg har brug for at finde ud af, om Marcus kan hjælpes

Marianne Kristianson, mor til Marcus, Fensmark

Det kan Marianne Kristianson skrive under på.

Marcus Kristianson blev indstillet til en PPV i marts sidste år. Et år efter er der stadigvæk ikke sket noget.

- Jeg synes, ventetiden er urimelig, for jeg har brug for at finde ud af, om Marcus kan hjælpes, og det finder jeg ikke ud af, før vi kommer igennem, siger Marianne Kristianson.

Marianne Kristianson er frustreret over sin søn, Marcus' skolegang. Hun afventer, at en af kommunens skolepsykologer får lavet en vurdering af, om han skal have noget ekstra hjælp i skolen.
Marianne Kristianson er frustreret over sin søn, Marcus' skolegang. Hun afventer, at en af kommunens skolepsykologer får lavet en vurdering af, om han skal have noget ekstra hjælp i skolen. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Lærere: Marcus er ikke der fagligt, hvor han burde være

I Indstillingen til PPV'en skriver Marcus' lærere, at Marcus har middel/over middel potentiale i det faglige, men pga barrierer over for nye voksne, nye fag, og hvis han ikke tror, at han får succes, udlever han det ikke. Så han er ikke der fagligt, hvor han burde være.

quote Vi har simpelthen ikke haft den bemanding, der skulle til at løse opgaven, og derfor opstår der ventetider. Det er hamrende irriterende.

Lars Hoppe Søe (R), formand for Børne- og Skoleudvalget, Næstved Kommune.

Både Marcus' mor og hans lærere, er bekymrede for, hvordan Marcus vil klare syvende klasse, som foregår i en anden skolebygning.

Lærerne skriver i indstillingen:

Vi kan være bekymrede for, når han skal i 7.klasse, da han der vil komme i en ny klasse, nye lærere og nye klassekammerater. Da vores kendskab til ham er, at han har brug for tryghed og de faste relationer, så kan vi godt være bekymrede for, om han kan klare det.

Der er under fire måneder til sommerferien. Marianne Kristianson frygter, at der ikke når at blive lavet en PPV på Marcus, inden han skal op i syvende klasse efter sommerferien.

Skolen er svær for Marcus, og han føler ofte, at han var svært ved at forstå de opgaver, han bliver stillet.
Skolen er svær for Marcus, og han føler ofte, at han var svært ved at forstå de opgaver, han bliver stillet. Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Mangel på psykologer

Næstved Kommune er udfordret af, at der er sket en stigning i antallet af indstillinger til en psykologvurdering, samtidig med at en række psykologer har sagt deres job op i kommunen.

- Så vi har simpelthen ikke haft den bemanding, der skulle til at løse opgaven, og derfor opstår der ventetider. Det er hamrende irriterende, siger Lars Hoppe Søe (R), formand for Børne- og Skoleudvalget i Næstved Kommune.

En bisidder, Henrik Nielsen, har skrevet en klage til kommunen over en række forhold for børn med særlge behov. Han mener ikke, de får den rette hjælp i folkeskolerne i Næstved Kommune og kritiserer blandt andet de lange ventetider på PPV'er, som børnene ofte skal igennem, før de kan få et andet skoletilbud.

Henrik Nielsen Tappernøje
Læs også
Slår alarm over ventetid - børn med særlige behov lades i stikken
Henrik Nielsen Tappernøje
Læs også
Slår alarm over ventetid - børn med særlige behov lades i stikken

Klagen har ført til et møde mellem foreningen Autisme 4700 og politikere og embedsmænd fra kommunen.

- Det møde gør, at vi skal have igangsat nogle indsatser, og vi er lige i tænkeboks i forhold til, hvordan vi kommer videre ud af de her stier, siger Lars Hoppe Søe (R).

Lars Hoppe Søe (R) er formand for Børne- og Skoleudvalget i Næstved kommune og kalder de lange ventetider på psykologvurderinger for "hamrende irriterende".
Lars Hoppe Søe (R) er formand for Børne- og Skoleudvalget i Næstved kommune og kalder de lange ventetider på psykologvurderinger for "hamrende irriterende". Foto: Frederik Hagedorn - TV2 ØST

Hverdagen føles som helvede

Marianne Kristianson håber, at PPV'en snart bliver en realitet, så hun får en afklaring i forhold til de udfordringer, Marcus har. 

- Det har stået på så længe, og det er altid... I ferier er der for eksempel altid en frygt, når hverdagene melder sig igen, fordi så skal vi tilbage til helvede igen. Sådan føles det.

Hvordan har du det med det?

- Jeg har det frygteligt, fordi jeg kan ikke hjælpe mit barn. Jeg gør det bedste, jeg kan, men jeg kan simpelthen ikke slå til, siger hun.


Nyhedsoverblik