Lokale værnepligtige hjalp med at slukke branden i Børsen

To værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen i Næstved var tirsdag med til at slukke branden i Børsen. En oplevelse, som de sent glemmer.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Man kunne se, at der var ild gennem taget, og man kunne se ilden gennem nogle af vinduerne.

Sådan lyder det fra Nikolaj Høj Dahl, der så Børsen i flammer fra første parket. 

Han er en af de 11 værnepligtige fra Beredskabsstyrelsen i Næstved, der tirsdag var med til at slukke branden på den 400 år gamle Børsen i København. 

En oplevelse, der kommer til at sidde hos ham mange år endnu. 

Nikolaj Høj Dahl så Børsen i flammer fra første parket.
Nikolaj Høj Dahl så Børsen i flammer fra første parket. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

- Den her dato bliver lige skrevet bag øret hver gang, man kommer til et nyt år og tænker: Den 16. april, det var dagen, hvor det hele næsten lige var ved at vælte, siger han. 

Han fik assistance af blandt andre Cecilie Emma Friis Larsen, som også er værnepligtig i Beredskabsstyrelsen i Næstved. 

Dagen begyndte ellers, som den plejer med undervisning og øvelser.

Læs også
Beredskab kørt til Børsen med politieskorte
Læs også
Beredskab kørt til Børsen med politieskorte

- Pludselig ringer klokkerne, og vi løber ned til vores vagthal, hvor vi får besked på, at der er brand i Børsen, og vi skal rykke mod København, siger Cecilie Emma Friis Larsen.

Beredskabet kørte mod hovedstaden, og da de nåede til pladsen ved Børsen, var det et syn udover det sædvanlige, der mødte hende.

- Det er kaos. Det står jo op med flammer og køretøjer og brandfolk alle steder, og folk der flokkes til for at se, hvad der sker, siger hun. 

Flere hundrede kulturskatte befandt sig i den brændende bygning, og meget kunst ser ud til at være gået tabt ved den store brand. Det lykkedes dog også beredskab og frivillige at redde flere værker ud.

Danmarks Notre Dame

Udover 11 værnepligtige var der også tre vagthavende, der tirsdag morgen kørte med politieskorte til hovedstaden for at assistere slukningsarbejdet, og med sig havde de blandt andet en brandbil og vandtankvogne. 

En af de vagthavende, der var med, er Kasper Grønning Iverssøn, der også fungerer som sektionsleder ved Beredskabet i Næstved.

- Andre har italesat det som vores Notre Dame, og det, tror jeg ikke, er helt forkert, siger Kasper Grønning Iverssøn, der er vagthavende og sektionsleder ved Beredskabet i Næstved.
- Andre har italesat det som vores Notre Dame, og det, tror jeg ikke, er helt forkert, siger Kasper Grønning Iverssøn, der er vagthavende og sektionsleder ved Beredskabet i Næstved. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Han påpeger, at brande af den kaliber er en sjældenhed. 

- Det er en af de brande, som man måske har en til to af i sin karriere. Det er stort at komme ud til den her. Andre har italesat det som vores Notre Dame, og det, tror jeg ikke, er helt forkert, siger han.

Læs også
Beredskab hjælper ved brand i Børsen
Læs også
Beredskab hjælper ved brand i Børsen

Branden sker fem år og én dag efter, at de nu historiske billeder af branden ved Notre Dame katedralen i Paris gik jorden rundt.

Meget kunst er gået tabt

Flere hundrede kulturskatte befandt sig i den brændende bygning, og meget kunst ser ud til at være gået tabt ved den store brand.

Læs også
Særligt maleri reddet ud af brændende Børsen
Læs også
Særligt maleri reddet ud af brændende Børsen

Både brandfolk og frivillige har dog fået reddet en del malerier og andre kunstgenstande ud blandt andet Thomas Kluges maleri 'Handelskammeret'.

Her bærer redningsmandskab Thomas Kluges store maleri ud af den brændende børsbygning.
Her bærer redningsmandskab Thomas Kluges store maleri ud af den brændende børsbygning. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Bortset fra at få malerier ud af bygningen, havde de værnepligtige en bestemt opgave på matriklen.

- Der stod nogle skurvogne lige op ad Børsen, der var blevet udsat for noget flyveild, som vi skulle ind og slukke, siger Cecilie Emma Friis Larsen.

Har været en vild oplevelse

Selvom halvdelen af Børsen nu er brændt ned til grunden, er de to værnepligtige stolte over at kunne være med til at bidrage til det store brandsluknings- og redningsarbejde af bygningen.

- Det er virkelig fedt, at vi har været med til at redde en masse kultur og kunst, siger Nikolaj Høj Dahl. 

Hovedstadens Beredskab forventer, at arbejdet vil fortsætte indtil torsdag morgen, og det er endnu ikke klarlagt, hvordan branden er opstået.
Hovedstadens Beredskab forventer, at arbejdet vil fortsætte indtil torsdag morgen, og det er endnu ikke klarlagt, hvordan branden er opstået. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Cecilie Emma Friis Larsen er enig.

- Det har været en special dag. Børsen er en historisk bygning, så at få lov til at komme ud til det var en vild oplevelse, siger hun og fortsætter:

- Det er selvfølgelig aldrig fedt, når sådan noget sker på bekostning af andres ulykke, men jeg er bare glad for at kunne gøre mit job.

Læs også
Dét hjælper Beredskabsstyrelsen med
Læs også
Dét hjælper Beredskabsstyrelsen med

Branden i Børsen opstod tirsdag morgen omkring klokken 7.30. Kort efter klokken otte var bygningens spir omgivet af flammer, og omkring klokken 8.30 var det ikoniske spir kollapset.

Hovedstadens Beredskab forventer, at arbejdet vil fortsætte indtil torsdag morgen, og det er endnu ikke klarlagt, hvordan branden er opstået.


Nyhedsoverblik