Kvinde bar ikke mundbind og nægtede at oplyse navn - nu får hun ekstra stor bøde

En kvinde fra København har fået flere bøder efter et optrin, hvor hun nægtede at tage mundbind på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et manglende mundbind, og ikke mindst en god portion stædighed, kommer nu til at koste en 47-årig kvinde en betydelig bøde.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

- Kvinden stod på toget i Nykøbing Falster uden mundbind på. Derfor blev hun bedt om at forlade toget i Vordingborg. Men det nægtede kvinden, og fortsatte med toget. Her mødte vi hende så i Næstved, hvor vi hjalp hende af toget, forklarer vagtchef Kent Edvardsen til TV2 ØST.

Sagen stoppede ikke der

Vagtchefen oplyser, at kvinden får en bøde på 2.500 kroner for ikke at ville forlade toget. Sagen stoppede dog ikke her for kvinden, som kommer fra København.

- Hun nægtede at oplyse os informationer som navn og adresse. Og det skal man altså, så derfor fik hun en bøde på 1.500 kroner oveni, siger vagtchefen til TV2 ØST.

Kvinden blev efter optrinnet anholdt og afhørt på politistationen i Næstved.

Mundbind
Læs også
Her er regler og vejledning om brug af mundbind i den kollektive trafik
Mundbind
Læs også
Her er regler og vejledning om brug af mundbind i den kollektive trafik

Han oplyser, at det indtil videre er den første sag om mundbind i politikredsen, siden de skærpede regler trådte i kraft lørdag.

Reglerne kræver, at alle passagerer med offentlige transportmidler som busser, tog og taxaer skal bære mundbind.


Nyhedsoverblik