Kommuner vil ikke forbyde gamle brændeovne: - Så grib dog muligheden

Miljøudvalget i Næstved Kommune vil ikke gøre brugen af gamle brændeovne ulovlig, selvom røgen er beviselig sundhedsskadelig. Det møder kritik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lyden af den knitrende ild i brændeovnen og varmen, der strømmer dig i møde, er nok noget, som de fleste forbinder med god dansk efterårshygge, når vinden suser udenfor.

Men især ældre brændeovne er umiddelbart alt andet end hyggelige, når man ser nærmere på de konsekvenser, de kan have for miljøet og for vores alle sammens sundhed.

Faktisk anslår DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, at 400 danskere hvert år dør for tidligt som følge af den forurening, der opstår fra brændeovnsrøgen.

For et år siden, 1. juli 2023, blev det muligt for alle kommuner at forbyde gamle brændeovne og pejse installeret før 1. juni 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme eller naturgas. 

Men indtil videre har ingen kommuner i vores sendeområde gjort brug af den mulighed.

Nej tak i Næstved

Kun én kommune har haft det oppe at vende politisk – nemlig Næstved Kommune. Det skete på et møde i Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget den 3. juni. 

Her blev det et rungende nej tak til at forbyde de gamle brændeovne.

- Vi synes jo helt sikkert, der skal gøres noget, men lige nu har vi en masse ansøgninger liggende fra virksomheder og borgere på grønne projekter, og vores administration er simpelthen lagt ned. Derfor er det ikke lige nu, vi skal gå ud og også administrere et forbud, siger Rune Kristensen (K), der er formand for udvalget.

Rune Kristensen (K) er formand for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget i Næstved Kommune.
Rune Kristensen (K) er formand for Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget i Næstved Kommune. Foto: Rasmus Krøll - TV2 ØST

Næstved Kommune oplyser selv i referatet fra udvalgsmødet, at der i kommunen er cirka 6.600 brændeovne og pejseindsatser, og at omtrent 5.000 af dem ligger i områder med fjernvarme eller naturgas – men det er uvist, hvor gamle brændeovnene er.

Rune Kristensen mener ikke, at det ubetinget gavner klimaet, hvis man bare forbyder de gamle brændeovne.

- Det er sådan i Næstved, at der er rigtig mange, der har gas. Og hvis vi forbyder dem at bruge deres brændeovn, så bruger de jo bare mere gas. Det vil vi i hvert fald ikke have, siger udvalgsformanden.

FAKTA OM BRÆNDEOVNE:

Brændeovne i Danmark står sammen med andre brændefyringsanlæg for 40 procent af landets samlede partikelforurening. Ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som nye.

Omkring 400.000 brændeovne i Danmark er produceret før 2008 og godt halvdelen af dem er placeret i områder med fjernvarme eller naturgas. Det er altså de cirka 220.000 brændeovne, der er omfattet, hvis alle landets kommuner skulle vælge at nedlægge forbud.

Problemet med de ældre ovne er, at de er teknisk forældede og derfor ikke fungerer optimalt. De forbrænder ikke træ lige så godt, og derfor kommer der mere forurening ud af dem.

Kilde: Videnscentret Bolius og Miljøstyrelsen

Forening: Det må være mangel på viden

Beslutningen i Næstved møder kritik fra Astma-Allergi Danmark.

- Det må være mangel på viden. For alle, der ved noget om det her, ved, at det har en enorm stor betydning for menneskers sundhed. Der er et udslip af partikler, også helt små partikler, som sætter sig dybt nede i luftvejene. Og der er helt klar evidens for, at det forværrer astma, at det giver nye astmatilfælde, og at det faktisk påvirker det ufødte barn, siger hun.

- Så grib dog muligheden for borgernes skyld, så vi får nogle gode, lange leveår til borgerne ude i kommunerne. Det er jo det, det drejer sig om, siger Anne Holm Hansen, der er patientforeningens direktør.

Læs også
Brændeovne hitter som aldrig før – men du risikerer at fyre ulovligt
Læs også
Brændeovne hitter som aldrig før – men du risikerer at fyre ulovligt

Når det kommer til borgernes sundhed i forhold til brændeovne, så vil Næstved Kommune lave en kampagne, der blandt andet skal gøre borgerne klogere på, hvilken brænde man skal bruge, og at man ikke skal fyre med vådt træ, så man på den måde begrænser partikeludledningen.

- Der er ikke nogen, der taler imod fakta her. Vi laver en kampagne, som også bakker op om mange af de ting, Astma-Allergi Danmark arbejder for. Vi vil bare ikke lave et forbud, siger Rune Kristensen.

Og så handler det ifølge den konservative politiker om forsyningssikkerhed.

- De store forsyningsanlæg, fjernvarmeanlæg, gasanlæg er jo sådan set terrormål. Så der er en vis sikkerhed i, at der også er nogen, som er selvforsynende, hvilket en brændeovn jo er. Det vil simpelthen give os en mere sikker infrastruktur på det område.

quote Det må være mangel på viden

Anne Holm Hansen, direktør, Astma-Allergi Danmark

Den forklaring giver Anne Holm Hansen dog ikke meget for.

- Det er da fint nok at have en bunke brænde nede i haven, og hvis der kommer krig, så skal man tage det ind. Men det er jo ikke lige der, vi er lige nu, siger Anne Holm Hansen.

Ikke på dagsordenen

TV2 ØST har kontaktet samtlige kommuner for at høre, om de har haft brugen af brændeovne oppe at vende politisk. Slagelse, Sorø, Ringsted og Lolland kommuner er ikke vendt tilbage, men resten udover Næstved har ikke drøftet det.

I Stevns Kommune oplyser kommunikationsafdelingen, at kommunen har en meget begrænset kollektiv varmeforsyning, hvorfor spørgsmålet ”derfor pt. umiddelbart ikke er så relevant at drøfte politisk”.

Odsherred Kommune er ifølge DCE den kommune i vores sendeområde, hvor der er allerflest brændeovne per 1.000 indbyggere. Alligevel er en drøftelse af et forbud mod gamle brændeovne ikke på tegnebrættet.

- Jeg har ikke fået henvendelser fra hverken borgere eller politiske kollegaer om det her, så det er ikke noget, vi har haft oppe, siger Claus Starup (K), der er formand for Miljø- og Teknikudvalget i kommunen.

Han tilføjer:

- Som jeg ser vores byer, så er de så små, at de ikke får så store koncentrationer af røgudvikling fra brændeovne, at det udgør et problem. Derfor er det heller ikke noget, vi har taget op selv.

Hvad mener skorstensfejerne?

Hos Dansk Skorstensfejerlaug mener man, at et kommunalt forbud mod brændeovne ældre end 2008 kan give problemer. Det er nemlig samtidig sådan, at hvis man køber et hus, der har en gammel brændeovn, så er man som ny ejer pålagt enten at skifte den til en nyere model eller fjerne den helt – men her er aldersgrænsen 2003 eller ældre.

- Vi kan ved ejerskifte have været ude at godkende en brændeovn fra 2006 for eksempel. Men så kommer kommunen bagefter og underkender den godkendelse, vi har lavet, siger skorstensfejermester Jesper Hviid Kjær, der er lokalformand i Skorstensfejerlauget.

Skorstensfejeren så langt hellere, at man brugte kræfterne på andre måder. Man kommer nemlig rigtig langt i forhold til udledning af partikler, hvis man ved, hvordan man skal tænde ordentligt op i en brændeovn.

- Vi er også miljøets forkæmpere og vil gerne gå den vej, men nogle gange skal man tage fat der, hvor problemet er. Vi synes ikke, det er et problem. Vi kunne godt tænke os, at boligejere, der får en ny brændeovn, skal have et brændeovnskørekort. Det kunne vi godt tænke os at få implementeret i stedet for.

På niveau med klimadrøftelser

Tilbage hos Astma-Allergi Danmark er opfordringen til kommunerne helt klar:

- Jeg har den opfordring, at de skal sætte det her lige så højt som de klimadrøftelser, der er. Det er på samme niveau. Det handler om vores luft, det handler om vores miljø og vores klima. Så man skal tage stilling til det på fuldstændig samme måde, siger Anne Holm Hansen.

Der er omkring 700.000 brændeovne i Danmark.

TV2 ØST har kontaktet Miljøministeriet, som er vendt tilbage med et skriftligt svar.

- Miljøministeriet oplyser, at luftforureningen i Danmark er et sundhedsproblem – cirka 3.650 danskere dør for tidligt på grund af luftforurening i Danmark årligt, ud over de mange andre sundhedsproblemer, som luftforureningen skaber. Luftforurening er især i de større byer et stort sundhedsproblem. Med den nye lovgivning har kommunerne fået muligheden for at forbyde de ældre og mest forurenende brændeovne.

Sådan fyrer du korrekt i din brændeovn:

Du kan selv være med til at mindske mængden af partikler, der bliver udledt, når du tænder op i din brændeovn. På Miljøministeriets hjemmeside kan du finde følgende fire gode råd til at fyre korrekt.

  1. Tænd op fra toppen
    Flammerne skal arbejde sig oppefra og ned som på et stearinlys. Så bliver gasserne brændt af, inden de forlader skorstenen. Du skal lægge to stykker brænde i bunden og stable rigelig med pindebrænde ovenpå i lag med luft imellem. Og så tænder du op i den øverste del, for eksempel med en optændingsblok. På den måde kan du mindske udledningen fra optændingen med 50-80 procent sammenlignet med en traditionel optænding fra bunden.

  2. Brug kun tørt træ
    Fugtprocenten i dit træ bør være under 18 procent, for ellers er det svært at få forbrændingstemperaturen højt nok op, og der vil udvikles mere røg. Mere røg forurener mere. Det tager lang tid for nyfældet træ at tørre ordentligt. Det bør som udgangspunkt opbevares et tørt sted i et til to år, før det bruges.

  3. Sørg for rigeligt luft
    Der skal masser af luft til ved fyring i en brændeovn - især når du tænder op. Som tommelfingerregel skal der være rigeligt med luft i ti minutter, før du skruer lidt ned for lufttilførslen, og først når flammerne bliver lysere og blålige. På det tidspunkt har ilden godt fat i brændet. Hvis der ikke er luft nok, bliver forbrændingen ufuldstændig, og røgen vil derfor indeholde store mængder sundhedsskadelige partikler.

  4. Røgen skal være næsten usynlig
    Røgen afspejler, hvor god eller dårlig forbrændingen i din brændeovn er. En god brændeovn med en god skorsten vil, hvis den bruges korrekt, sende næsten usynlig røg op i luften, hvor den kan spredes for vinden. Er røgen mørk i farven, er det tegn på dårlig forbrænding. Synlig mørk røg fra en brændeovn betyder sod og sundhedsskadelige partikler og ofte lugt i det område, du bor i.



    Kilde: Miljøministeriet


Nyhedsoverblik