Hus skulle renoveres - pludselig væltede menneskeknogler frem fra gulvet

En renovering af en bygning ved Grønnegades Kaserne i Næstved overraskede håndværkerne: Under gulvet gemte der sig en massegrav fra middelalderen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- En kedelig dag med arbejde med gulvet blev pludselig ret spændende.

Sådan siger Mikkel Pasciak fra Næstved, der sammen med sin kollega Patrik Rasmussen skulle bryde et gulv op i en bygning ved Grønnegades Kaserne i Næstved, hvor der skal indrettes øvelokaler.

Lige under betongulvet lå der nemlig menneskeknogler - og mange af dem.

quote Vi blev nok en lille smule forskrækkede. I hvert fald overraskede. Det er jo ikke sådan noget, man regner med at finde, når man bryder gulv op

Patrik Rasmussen, håndværker, Næstved

- Vi havde fået til opgave at bryde gulvet op. Og jo mere vi brød op, jo flere knogler kom der.

I første omgang fandt vi noget, som vi troede var et lille stykke træ. Men der kom bare flere frem - og så ringede vi til museet, fortæller han.

Under gulvet lå et lag løst sand, der var brugt til at skabe et godt underlag for støbningen af gulvet engang i 1800-tallet. Det var i dette sandlag, at de mange menneskeknogler blev fundet.

- Vi blev nok en lille smule forskrækkede. I hvert fald overraskede. Det er jo ikke sådan noget, man regner med at finde, når man bryder gulv op, siger Patrik Rasmussen.

Mikkel Pasciak fra Næstved skulle sammen med sin kollega Patrik Rasmussen bryde et gulv op i en bygning ved Grønnegades Kaserne i Næstved, hvor der skal indrettes øvelokaler. Her fandt de masser af menneskeknogler.
Mikkel Pasciak fra Næstved skulle sammen med sin kollega Patrik Rasmussen bryde et gulv op i en bygning ved Grønnegades Kaserne i Næstved, hvor der skal indrettes øvelokaler. Her fandt de masser af menneskeknogler. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Sprænghesten blev angrebet

Grønnegades Kaserne i Næstved er bygget på en stor bakke af sand - og her stod i 1259 et stort slag. På den ene side var kong Erik Klippings mor, Margrete Sambiria - eller Margrete Sprænghest, som er det tilnavn hun især kendes under i dag. Hun var formynder for sin endnu ikke myndige søn.

På den anden side var den tyske fyrst Jaromar 2. af Rügen, der blev støttet af den katolske kirke.

Et af slagene i denne krig stod netop på bjerget i Næstved, hvor tyske, professionelle soldater angreb Margrete Sambirias hær, der havde taget opstilling på Sandbjerget. Her menes mellem 1.400 og 5.000 mennesker på begge sider at være faldet.

Det var ved renoveringen af denne bygning, de mange knogler dukkede op.
Det var ved renoveringen af denne bygning, de mange knogler dukkede op. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Opgav at genbegrave de døde

Den første massegrav blev fundet under en nuværende skaterbane under en udgravning i 1990'erne - men allerede i 1800-tallet kendte man godt til de mange lig i bakken.

- Noget tyder på, at man i forbindelse med anlæggelsen af denne bygning skar toppen af bakken. Da man så ville genbruge noget af sandet til at bygge gulvet op, så prøvede man i første omgang at sortere sandet for knogler, som man så forsøgte at begrave i huller under gulvet. Til sidst gav man dog op - og i dag ligger knoglerne spredt overalt i sandet under gulvet, siger Tim Aunkilde, der er arkæolog ved Museum Sydøstdanmark.

quote Knoglerne ligger hulter til bulter i dag, fordi de er blevet flyttet. Samtidig bærer enkelte af knoglerne tegn på kamp

Tim Aunkilde, arkæolog ved Museum Sydøstdanmark

Han konstaterer, at det især er unge, raske mennesker, der findes rester af.

- Knoglerne ligger hulter til bulter i dag, fordi de er blevet flyttet. Samtidig bærer enkelte af knoglerne tegn på kamp. Eksempelvis kan en skade på et lårben fundet under det ene rum være tegn på en hugskade, siger han.

Under gulvet i bygningen lå et lag løst sand, der var brugt til at skabe et godt underlag for støbningen af gulvet engang i 1800-tallet. Det var i dette sandlag, at de mange menneskeknogler blev fundet.
Under gulvet i bygningen lå et lag løst sand, der var brugt til at skabe et godt underlag for støbningen af gulvet engang i 1800-tallet. Det var i dette sandlag, at de mange menneskeknogler blev fundet.

Skal lære os om fortiden

Håbet er nu, at arkæologerne kan blive klogere på de mennesker, der omkom under slaget. I første omgang skal man dog ikke vente mange resultater.

- Der er så mange knogler, at jeg næsten kun har tid til at samle dem op. Der er ikke så meget tid til at undersøge dem, siger Tim Aunkilde.

For håndværkeren Mikkel Pasciak har det dog været spændende at følge arbejdet.

- Man bliver lidt mere interesseret i historien, og det slag der stod her, siger han.