Forstander på opholdssted var selv anbragt: - Jeg ved, hvor svært det kan være

Forstander på opholdsstedet Rønnebæk i Næstved, var selv anbragt på samme sted, nu arbejder hun og hendes mand, for at hjælpe andre anbragte børn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er vigtigt at anbragte børn har en tryg base på deres anbringelsessted. Det ved Rebekka Nøddelund, som er forstander på opholdsstedet Rønnebæk ved Næstved bedre end de fleste.

Hun var nemlig selv anbragt på Rønnebæk fra hun var 12 til hun var 19 år gammel. 

quote - Jeg tænker, at det er særligt vigtigt for anbragte børn med nogle gode traditioner og holdepunkter i livet, at de også får en stor fest, ligesom alle andre børn fortjener.

Rebekka Nøddelund, forstander og psykolog, Rønnebæk Opholdssted

Senere læste hun til psykolog og overtog Rønnebæk sammen med sin mand Thomas. Parret istandsatte det "gamle" Rønnebæk, og kunne i juni 2018 åbne dørene op for ni børn og unge. 

Ifølge Rebekka Nøddelund handler det i høj grad om at få børnene til at forstå, hvorfor de er på et opholdssted, da det kan være rigtig hårdt at blive flyttet fra sit hjem eller sin plejefamilie, hvis man ikke forstår hvorfor. 

- Noget af det som jeg oplevede som rigtig svært og rigtig hårdt, det var de mange skift og uforudsigeligheden, da jeg som lille ikke forstod, hvad der skete. 

- Jeg ved, hvor svært det kan være. Jeg havde selv mange gode voksne, som prøvede at hjælpe mig, og har prøvet at forklare mig tingenes tilstand. Men det kan være svært, for det er ikke altid sikkert, man forstår, hvorfor man er blevet anbragt, når man er et barn.

Derfor arbejder hun aktivt for at hjælpe sit personale med at få børnene til at forstå, hvad der sker, og hvorfor de skal bo på Rønnebæk.

Det handler om at give børnene gode holdepunkter

På Rønnebæk har de blandt andet en gildesal, hvor børnene, ligesom Rebekka Nøddelund, kan holde eksempelvis en konfirmationsfest.

20220223-124940-L-1920x1279we
Læs også
Eksperter: Det skal være slut med jævnlig bålhygge i børnehaver
20220223-124940-L-1920x1279we
Læs også
Eksperter: Det skal være slut med jævnlig bålhygge i børnehaver

Og netop det, at børnene på Rønnebæk har et sted hvor de kan fejre livets store og små begivenheder, mener Rebekka Nøddelund er særligt vigtigt. 

- Jeg tænker, at det er særligt vigtigt for anbragte børn med nogle gode traditioner og holdepunkter i livet, at de også får en stor fest, ligesom alle andre børn fortjener.

Rebekka Nøddelund blev selv anbragt, da hun var helt lille, da begge hendes forældre havde psykiske lidelser, hun nåede at bo i to plejefamilier, inden hun som tolvårig flyttede ind på Rønnebæk.

Der er plads til ni anbragte børn og unge på Rønnebæk.
Der er plads til ni anbragte børn og unge på Rønnebæk. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Bor selv på Rønnebæk

Den daglige ledelse af Rønnebæk står Rebekka Nøddelunds mand Thomas for. Han står også for renovationer og ombygninger på stedet.

- Vi er i gang med at renovere et værelse med noget gulvvarme og har selv gået og bygget køkkenet for at få pengene til at række lidt længere, siger han.

I alt er der 13 ansatte på stedet, som arbejder på stedet i døgndrift 365 dage om året.

Marlene dambo-Rasmussen
Læs også
Politikere bekymrede for planer om nye opholdssteder: - Det er fordækt
Marlene dambo-Rasmussen
Læs også
Politikere bekymrede for planer om nye opholdssteder: - Det er fordækt

Derudover bor Rebekka og Thomas Nøddelund selv i bygningen sammen med deres to børn.  

Og det giver en tryghed til både børn, forældre og personale, at forstanderparret er bosat så tæt på, mener Thomas Nøddelund.

- Det sender et klart signal til forældrene og børnene, at vi "tør" bo her og at vi ikke har noget imod, at vores børn går op og ned af de anbragte børn. For vi kan stå inde for det, som sker her på stedet.

- Giver også en nærhed for medarbejdere og en tryghed, hvis der er noget, som kammer over, så er vi ikke langt væk og kan være behjælpelige, siger han. 


Nyhedsoverblik