Derfor kommer det til at vrimle med soldater i weekenden

Hjemmeværnet gennemfører i den kommende weekend en større øvelse på Sydsjælland og Lolland-Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hundredvis af hjemmeværnsoldater indtager i den kommende weekend Sydsjælland og Lolland-Falster i forbindelse med en større øvelse.

Formålet med øvelsen er at træne hjemmeværnets evne til at sikre og bevogte vigtig infrastruktur blandt andet i forbindelse med krisesituationer eller støtte til enheder fra allierede lande i Danmark.

Det oplyser Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster.

Øvelsen bliver den største, som hærhjemmeværnsdistriktet har gennemført i flere år, og der vil være indsat 200 til 300 hjemmeværnssoldater og personale fra Beredskabsstyrelsen i området.

Læs også
Russiske ubåde spottet på vej gennem Storebælt
Læs også
Russiske ubåde spottet på vej gennem Storebælt

Her vil øvelsesaktiviteterne være koncentreret om Næstved by og området omkring og syd for Sakskøbing. I Næstved by er der primært tale om området mellem Indre Vordingborgvej og havnen samt området omkring Maglemølle. Syd for Sakskøbing er der primært tale om området Kartofte.

Lang kolonnekørsel fra Ringsted til Sakskøbing

Desuden kan der i løbet af weekenden i perioder forventes militær aktivitet andre steder i og omkring Næstved og Sakskøbing.

I begge områder vil hjemmeværnets enheder øve bevogtning, sikring, overvågning og imødegåelse af trusler. Derfor vil der i perioder fra fredag aften til søndag eftermiddag kunne forekomme skydning med løs ammunition og trafik med både militære køretøjer og Beredskabsstyrelsens køretøjer.

Lørdag aften 18. september vil der desuden være kolonnekørsel mellem Ringsted, Slagelse, Næstved, Vordingborg, Sakskøbing og Kartofte.


Nyhedsoverblik