De ældste skoleelever vender snart tilbage: - Lige nu har vi ikke plads til dem alle sammen

Når skolernes ældste elever vender tilbage den 18. maj, kan det blive til kortere skoledage, hvis skolerne skal leve op til retningslinjerne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er ikke ubetinget lykke, der følger med statsministerens udmelding om, at de ældste skoleelever kan vende tilbage til skolen den 18. maj.

quote Det bliver jo anderledes, men selvom der kommer alle de her restriktioner, så glæder vi os bare til at se hinanden og være fysisk sammen

Cecilie Willer, elev

Landets skoleledere står nemlig lige nu med bekymringen om, hvordan der skal blive plads til de mange elever på skolerne.

- Lige nu har vi ikke plads til dem alle sammen på fuld tid med de retningslinjer, der er. Denne her to-meter afstand, der skal være, når de er inden døre, gør, at vi ikke kan sikre, at vi kan have alle skolens elever i vores lokaler, fortæller Stefan Gents, skoleleder på Susåskolen afdeling Holsted i Næstved.

Michael Wittrock
Læs også
Skoleelev jubler over snarlig genåbning: - Jeg er glad for, at vi blev prioriteret
Michael Wittrock
Læs også
Skoleelev jubler over snarlig genåbning: - Jeg er glad for, at vi blev prioriteret

Selvom eleverne fra 6. til 10. klasse kan se frem til at starte i skole igen, må nogle altså indstille sig på, at det bliver med et forkortet skema.

- Det vil være et eller andet med, at vi skal ud og finde et alternativ – altså at de ældste elever enten er her halve dage, eller at de ikke er her alle dage, siger Stefan Gents.

- Vi er allerede i gang med at kigge på, hvordan vi kan skrue det sammen og vi arbejder med flere forskellige scenarier. Det hele afhænger af, hvilke retningslinjer Sundhedsstyrelsen melder ud. Hvis vi fortsat skal holde to meters afstand, så kan vi tage vores hal i brug – og vi kan eventuelt leje telte og låne lokaler rundt omkring i byen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ifølge sundhedsstyrelsens retningslinjer skal bordene i klasselokalerne placeres med to meters afstand.
Ifølge sundhedsstyrelsens retningslinjer skal bordene i klasselokalerne placeres med to meters afstand. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Det handler om at se sine kammerater igen

Ifølge Cecilie Willer, der går i 9.D på Susåskolen afdeling Holsted, rokker udsigten til kortere eller færre dage dog ikke ved hendes iver efter at komme tilbage. 

- Det bliver jo anderledes, men selvom der kommer alle de her restriktioner, så glæder vi os bare til at se hinanden og være fysisk sammen. Det er jo noget helt andet, end at vi skal sidde på teams og række hånden op, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Cecilie Willer savner sin klasse og glæder sig til at komme tilbage.
Cecilie Willer savner sin klasse og glæder sig til at komme tilbage. Foto: Kevin Rasmussen - TV2 ØST

Halve dage eller ej, er det vigtigste nemlig, at eleverne kan få det sociale samvær tilbage.

- Det bliver bare så rart at se hinanden og få snakket sammen. Det er ikke altid, at man lige får ringet til hinanden eller har overskud, for det er jo en helt vildt mærkelig situation. Så det er det der med, at man får set hinanden igen, uddyber Cecilie Willer.

Dog er der en smule malurt i bægeret: Den forestående sidste skoledag. Den bliver nemlig ikke, som eleverne havde drømt om.

- Det bliver en helt anden skoleafslutning, end vi havde regnet med. Vores galla er aflyst, og vi ved ikke, om vi kan holde en afslutningsfest. Til dimissionen bliver vi delt op i hold. Men vi håber, at vi kan holde et udendørsarrangement, hvor vi holder afstand. 

 


Nyhedsoverblik