Borgmester: Vi skal gøre livet svært for rockerne

Næstveds borgmester er glad for, poltiet har valgt at lukke rockerborgen i Næstved. Livet for rockerne skal gøres besværligt, mener han.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Næstveds borgmester Carsten Rasmussen (S) er glad for, politiet har valgt at lukke Bandidos’ klubhus i Næstved.

- Vi må jo sørge for, at det bliver så besværligt for rockerne, at de ikke får sat sig rigtigt godt fast i Næstved, siger han.

Fredag valgte politiet at lukke 11 rockerborge på Sjælland og Lolland på grund af en eskalerende konflikt mellem rockergrupperne Satudarah og Bandidos.

Forhindre konflikt i Næstved

Det gik blandt andet ud over Bandidos’ klubhus i Ringstedgade i Næstved, der er placeret i et tæt bebygget område.

- Vi kan fornemme, der er en konflikt rundt om på Sjælland og Lolland-Falster, og den kan jo meget hurtigt sprede sig også til vores område her i Næstved, så jeg er selvfølgelig tilfreds med, at politiet vælger at lukke Bandidos’ tilholdssteder her i Næstved, så vi ikke risikerer, at konflikten kommer til Næstved, siger Carsten Rasmussen.

Klubhuset er foreløbigt blevet lukket i 14 dage, og borgmesteren håber, det at lukningen af klubhuset vil være med til at skabe ro i byen.

Kan ikke holde rockere væk

Men han erkender, at det ikke vil være nok til at jage rockerne helt ud af byen.

- Vi har jo haft dem i Næstved i rigtig mange år, så jeg tror desværre ikke, vi kan forhindre, at rockerne vil være rundt omkring i Næstved, men vi skal gøre det så besværligt for dem som muligt, siger han.

POLITIET HAR LUKKET FØLGENDE KLUBHUSE: