Beslutningen om en motorvej til Næstved kan blive taget i begyndelsen af 2021

Mandag mødtes politikere og borgere i Næstved for endnu en gang at tale om en motorvej til Rønnede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag aften var der stormøde på den gamle kasserne i Næstved.

Dagsordenen var endnu engang ønsket om en motorvej mellem Næstved og Rønnede, og der var stor interesse for mødet, hvor der både var deltagere fysisk til stede og folk, der fulgte med online.

quote Vi har brug for den motorvej, så vi kan hjælpe os selv

Rasmus Holst-Sørensen, direktør, Næstved Erhverv.

Motorvejen mellem Næstved og Rønnede ligger nemlig både erhvervsliv og borgere i Næstved på meget på sinde.

- Det gør vi, fordi Næstved mangler den bare så hårdt. Vi har jo hørt her til aften, hvordan vi mangler arbejdspladser, som falder væk, vi kan ikke få arbejdskraft hertil, og vores erhvervsliv er simpelthen under så meget pres, at man godt kan sige, at Næstved er på vej mod en afvikling, sagde Torben Johansen, formand for Næstved erhvervsforening.

Ved mødet fik borgerne i Næstved mulighed for at fortælle flere folketingspolitikere om deres motorvejs-ønske.

- Vi kunne fortælle politikerne fra Christiansborg, at Næsteved faktisk stadig ikke er på niveau med før finanskrisen med private arbejdspladser, og det handler om en infrastruktur, som ikke er, som den skal være. Vi har brug for den motorvej, så vi kan hjælpe os selv, sagde Rasmus Holst-Sørensen, der er direktør i Næstved Erhverv.

Artiklen fortsætter under billedet.

Rasmus Holst-Sørensen, direktør i Næstved Erhverv.
Rasmus Holst-Sørensen, direktør i Næstved Erhverv. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Har forsøgt at få motorvej i 30 år

Deltagerne ved mødet håbede på at få sat et punktum i snakken om motorvejen, der har varet i næsten 30 år.

Allerede i 1990 fik strækningen, Rute 54, navnet Gedestien, og det gjorde den, fordi det var svært at komme frem og tilbage på vejen mellem Næstved og Rønnede.

Læs også
Virksomhed har mistet ansatte og føler sig overset - kræver penge til motorvej
Læs også
Virksomhed har mistet ansatte og føler sig overset - kræver penge til motorvej

Folk holder ofte i kø på vejen og op gennem 1990’erne kommer flere ministre på besøg, men der sker ikke noget i sagen.

Først i 2016 udarbejdede Vejdirektoratet en VVM-redegørelse på strækningen, og i 2018 begyndte Næstveds erhvervsforening så at måle, hvor lang tid bilisterne brugte i kø på strækningen.

quote Der er en god mulighed, men man kan jo aldrig vide det med sikkerhed

Lennart Damsbo-Andersen (S), folketingsmedlem.

Det er blevet til 75 millioner minutters køkørsel på de to år, og det svarer til 1880 minutter dagligt.

I 2018 opstod den sjællandske trafikmafia også. Det er en gruppe af ni folketingsmedlemmer med forskellige partifarver, der arbejder for bedre infrastruktur på Sjælland, og i 2019 lå der så et konkret forslag på bordet fra den borgerlige regering, der foreslog, at opstarten af mortorvejs-projektet skulle ske i 2024.

Men i juni 2019 skiftede regeringsmagten og det betød, at planerne for en motorvej mellem Næstved og Rønnede måtte begynde forfra.

Velvilje hele vejen rundt

Blandt de fremmødte folketingspolitikere ved mandagen møde var René Christensen fra Dansk Folkeparti. Han ser meget gerne, at der kommer en motorvej mellem Næstved og Rønnede så snart som muligt, og derfor havde han et særligt papir med til tirsdagens debat.

- Jeg har valgt at tage et lille beslutningsforslag med i dag, hvor vi kan skrive under, og så kan vi jo fremsætte det i folketingssalen, sagde han mandag aften.

Artiklen fortsætter under billedet.

René Christensen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti.
René Christensen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

- Man skal ikke google ret meget på Rute 54, så kan man se, hvad politikerne har sagt. Og der er jo åbenbart et flertal i Folketinget, fordi de blå partier er klar, og det er De Radikale og SF også, det har de i hvert fald sagt her i Næstved, sagde folketingspolitiekeren.

Regeringens egen lokale repræsentant, Lennart Damsbo-Andersen (S), var også med ved mødet.

Han kunne ikke love, at Gedestien bliver til en motorvej i den nærmeste fremtid, men det handler ikke om politisk uvilje, sagde socialdemokraten.

- Vi kan jo høre det på panelet her i aften, så jeg tænker også, at når man lytter til og kigger på de planer, der har ligget fra Socialdemokratiet og også det flertal, som var før sidste valg, der er den (motorvejen, Red.) højt prioriteret. Der er en god mulighed, men man kan jo aldrig vide det med sikkerhed, sagde han mandag aften.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lennart Damsbo-Andersen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
Lennart Damsbo-Andersen, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Foto: Tina Mortensen - TV2 ØST

Og beslutningen om at investere i en motorvej, kan blive taget i begyndelsen af det nye år, fortalte Lennart Dambo-Andersen.

- Jeg kan ikke sige, hvornår den kommer, men jeg kan i hvert fald sige, at transportministeren indkalder partierne til forhandlinger om, hvordan en ny trafikplan skal se ud i starten af det nye år, og jeg kan ikke se andet for mig, end at Gedestien, den nok bliver opgraderet i den sammenhæng, sagde han.

Hver dag benytter 18.600 bilister Rute 54 mellem Næstved og Rønnede.

VIDEO: Den manglende motorvej frustrerer lokale virksomheder - blandt andet entreprenørven CC Brun Enterprise fra Herlufmagle:

 

Nyhedsoverblik