En app, der skal gøre det nemmere for allergikere at tjekke produkter i supermarkedet og dermed undgå at købe vare, man ikke kan tåle.
En oppustelig pude til kørestolsbrugere, der kan pustes op i tre zoner, så eksempelvis sclerosepatienter nemmere selv skifte position og derved undgå smerter og ømhed i lænden.
De ideer var så gode, at en gruppe af elever fra Næstved Gymnasium og HF fredag vandt henholdsvis anden- og tredjepladsen ved et afsluttende finaleshow ved Danish Entrepreneurship Festival, hvor opfinderi og kreative tanker er i højsæddet.
Det oplyser Næstved Gymnasium og HF i en pressemeddelse.
Penge bruges til videreudvikling
Elever og studerende landet over har i løbet af ugen dystet i flere forskellige kategorier. Næstved-eleverne opnåede hæder i den såkaldte Da Vinci-konkurrence, hvor elever på ungdomsuddannelser skulle fremvise en løsning på en samfundsmæssig problemstilling.
Artiklen fortsætter under billedet.
Eleverne har vundet henholdsvis 4.000 kroner og 6.000 kroner, som de vil bruge til at videreudvikle kørestolspuden og app’en.
Vinderideen i Da Vinci-konkurrencen kom fra Odense og var desinficering af frugt og grønt i supermarkeder ved hjælp af uvc-lys i en boks.