Nyhedsoverblik

Vigtige energianlæg på vej til Lolland

To moderne Power-to-X anlæg er på vej til Lolland. 

Selskabet Copenhagen Energy har nemlig planer om at bygge anlæg ved henholdsvis Rødby og Nakskov. Det oplyser Business Lolland-Falster på deres hjemmeside.

Selskabet bag vil bruge overskydende el fra el-nettet til at producere brint på Lolland.

Selskabet har valgt at satse på Lolland, fordi der både er en infrastruktur og en geografisk placering, der giver mening for selskabet.

Samlet set skal de to anlæg være på hver 500 MW, oplyses det.