Dyrenes Beskyttelse har fået overdraget yderligere tre heste i den store dyreværnssag, der nu omhandler 18 heste i alt.
Hele fire heste er blevet aflivet på grund af vanrøgt.
- Der er tale om groft uforsvarlig behandling med karakter af mishandling. Det er en voldsom sag, sagde Yvonne Johansen, dyrelæge hos Dyrenes Beskyttelse, efter at have set hestene.
Hestene har stået på en gård nær Øster Ulslev på det sydlige Lolland.
Hoppe har fået otte føl
Dyrenes Beskyttelse fik overdraget otte af hestene i første omgang. Hestene er magre, har ekstremt forvokset hove og hårløse partier på deres krop som følge af kløe.
Nogle af hestene står samtidig i bokse, hvor der ikke er adgang til vand. De er ikke passet ordentligt, kunne Yvonne Johansen fortælle i mandags. De er ikke blevet passet med smed eller med tilstrækkeligt fodder.
Dyrelægen vurdere, at hestene har stået i disse kår i længere tid.
Og nu har de altså fået overdraget yderligere tre, efter at have overtalt ejeren til at overgive flere.
Det er tre hopper, som de har fået. De er to yngre, meget sky hopper og en hoppe, som er højdrægtig. Den højdrægtige hoppe har fået otte føl hos ejeren. Hun er derfor mor til mange af hestene.