To horn og knogler stak op fra mudderet

Et billede af en død ged ved et nedlagt baneterræn nær Rødbyhavn fik kvinde til at reagere. Nu er flere geder fjernet fra området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To store horn og knogler med trevler af pels stak op fra mudderet på det nedlagte baneterræn ved Rødbyhavn.

Rundt omkring gik tynde geder. 

Metalpladerne på læskuret, der skulle beskytte gederne mod det kolde og våde vejr, var ødelagte, og der lugtede af afføring og urin. 

quote Gederne virkede for tynde

Anders Højgaard Tølbøll, dyrlæge ved Dyrenes Beskyttelse

Det oplevede en forbipasserende kvinde, da hun forleden gik en tur gennem baneterrænet. 

Efter besøget kontaktede  hun foreningen Stop Vanrøgt Af Dyr Bag Hegn, der straks tog aktion.

- Jeg kunne ud fra billedmaterialet se, at der ikke har været opsyn med gederne i lang tid, siger Dorthe Brauner Jensen, der er formand for foreningen Stop Vanrøgt Af Dyr Bag Hegn.

De fleste af gederne er nu fjernet fra området.
De fleste af gederne er nu fjernet fra området. Foto: Foreningen Stop Vanrøgt Af Dyr Bag Hegn

Ved Dyrenes Beskyttelse fik de gennem vagttelefonen også nys om sagen.

Derfor sendte begge organisationer frivillige ud for at undersøge, hvordan forholdende var for gederne. 

- De frivilliges vurdering var, at læskuret var i dårlig forfatning, og gederne virkede for tynde, siger Anders Højgaard Tølbøll, der er dyrlæge ved Dyrenes Beskyttelse.

Læs også
Invasiv art skal udryddes
Læs også
Invasiv art skal udryddes

Gederne ved Rødbyhavn blev i 2018 sat ud på baneterrænet for at hjælpe med naturpleje.

Det skete i forbindelse med et projekt hos Banedanmark. 

Sendte dyrlæge til området

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi bekræfter, at de har modtaget en anmeldelse fra Dyrenes beskyttelse.

Det blev årsagen til, at der torsdag den 8. februar om aftenen blev sendt en dyrlæge ud til stedet. 

- Dyrlægen vurderer, at der ikke på nuværende tidspunkt er sket en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, siger Jens Jedig Christiansen, der er politikommissær ved Lokal Efterforskning i Slagelse.

Alligevel kunne det her konkluderes, at flere af gederne siden sidste besøg havde tabt sig. 

Læskuret, hvor dyrene skulle søge i læ, var fyldt med afføring.
Læskuret, hvor dyrene skulle søge i læ, var fyldt med afføring. Foto: Foreningen Stop Vanrøgt Af Dyr Bag Hegn

Ifølge politiet var dyrlægeerklæringen årsagen til, at gederne senere er blevet fjernet. 

Skellet fra den afdøde ged blev sammen med de andre geder fjernet i forbindelse med en større oprydning i området. 

Gedens dødsårsag kunne dyrelægen ikke finde frem til. Alligevel fastslår erklæringen, at geden er død på et tidspunkt, hvor der var mad at finde på terrænet. 

Flere dyr er fjernet fra område 

Projektet, der i første omgang bragte gederne til det nedlagte baneterræn, er nu blevet lukket ned igen. 

- Vi kan konstatere, at på trods af en klar aftale med dyreholder herom, er det ikke lykkedes at sikre dyrenes trivsel og forhold. Det kan vi selvfølgelig ikke leve med, siger Banedanmark.

Ifølge dem vil der ikke fremover blive holdt dyr i området ved Rødbyhavn. Det vil der ikke, da dyrene henover vintermånederne ikke har fået nok mad. 

Læs også
Pumper vand over i naboens kloak
Læs også
Pumper vand over i naboens kloak

- Vi har bedt dyreholderen om straks at tage dyrene hjem på stald for at sikre, at de igen kan tage på i vægt, forklarer Banedanmark. 

Hvordan man fremover vil bevare naturen og holde gang i projektet ved baneterrænet, der siden 2018 har været præget af græssende dyr, er endnu uvis. 


Nyhedsoverblik