Soldaterne vender tilbage til grænserne

Siden den 14. december har 250 soldater været flyttet fra grænsebommene til vaccineindsatsen. Men nu er soldaterne atter tilbage ved grænserne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

250 soldater er mandag den 10. januar vendt tilbage til grænsekontrollen mellem Danmark og Tyskland efter fire ugers fravær. 

Det gælder blandt andet de blå grænser ved Rødbyhavn og Gedser, oplyser Forsvarskommandoen.

Siden den 14. december har soldater fra hele landet bidraget til coronatest og vaccinationsopgaver i regionernes vaccinationscentre.

Læs også
Soldater flyttes fra grænsen til vaccinecentre - nu frygter politifolk massivt overarbejde i julen
Læs også
Soldater flyttes fra grænsen til vaccinecentre - nu frygter politifolk massivt overarbejde i julen

I alt har 400 personer fra Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet afsluttet deres opgaver ved regionernes test- og vaccinationssteder. 

Der vil dog stadig være indsat omkring 400 personer, som støtte til regionernes coronaindsats.

Skabte store frustrationer hos politiet

Beslutningen om at trække soldaterne væk fra grænserne skabte frustrationer hos Politiforbundet, fordi det ville få konsekvenser for de ansatte hos politiet og skabe overarbejde i julen.

- Det vil resultere i nogle omlægninger, og det vil også resultere i en anden sagsgang og nogle prioriteringer, for det kan man jo ikke komme uden om.

- Vi er jo kun det antal, vi nu er. Og man kan jo ikke være to steder på én gang, sagde forbundsformand Heino Kegel hos Politiforbundet.

De politikredse, hvor soldaterne manglede i knap fire uger til at være grænsevagter og bevogte steder, skulle selv dække hullet, hvilket betød, at man skulle prioritere.

Ud over Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var det især Syd- og Sønderjyllands Politi og Københavns Politi, der blev ramt af rokaden.
Ud over Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var det især Syd- og Sønderjyllands Politi og Københavns Politi, der blev ramt af rokaden. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Det kunne eksempelvis betyde, at betjente skulle rykkes fra sagsbehandling til beredskabet. Dermed kunne sager komme til at ligge endnu længere, før de blev behandlet. 

Samtidig kunne betjentene opleve, at de fik inddraget den ferie, de ellers skulle afholde hen over jul og nytår, fordi der var for mange opgaver, til at de kunne afvikle feriedage.

Heino Kegel kunne i december ikke udtale sig om, hvor politikredsene ville tage ressourcerne fra, men at det nok ville blive gjort sådan, at borgerne mærkede det mindst muligt.

Ud over Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi var det især Syd- og Sønderjyllands Politi og Københavns Politi, der blev ramt af rokaden.

Soldaterne påbegyndte deres vagter ved grænserne klokken 07.00 mandag morgen. 


Nyhedsoverblik