Soldater flyttes fra grænsen til vaccinecentre - nu frygter politifolk massivt overarbejde i julen

250 soldater er flyttet fra grænsebommene til vaccineindsatsen. Det kan betyde, at betjente ikke får ferie.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet skal fra onsdag selv til at løse en række af de opgaver, Forsvaret i en årrække har hjulpet dem. Det gælder blandt andet ved grænsekontrollen i Gedser og Rødbyhavn.

Og det vil få konsekvenser for de ansatte hos politiet. Selv hvis det er en relativt kort periode. Det siger Heino Kegel, der er forbundsformand hos politiets fagforening, Politiforbundet.

- Det vil resultere i nogle omlægninger, og det vil også resultere i en anden sagsgang og nogle prioriteringer, for det kan man jo ikke komme uden om.

- Vi er jo kun det antal, vi nu er. Og man kan jo ikke være to steder på én gang, siger han.

quote Det er jo nok noget, der ligner det værst muligt tidspunkt

Forsvaret har flyttet cirka 250 soldater fra forskellige opgaver, der normalt falder under politiets område over til den store vaccineindsats, der i disse dage er i gang.

Sundhedsstyrelsen har sat som mål, at 3,5 millioner borgere skal have tredje stik med en coronavaccine inden nytår.

Professionelle soldater har indtil nu hjulpet med kontrollen ved grænseovergange. Nu er der brug for deres hjælp andre steder.
Professionelle soldater har indtil nu hjulpet med kontrollen ved grænseovergange. Nu er der brug for deres hjælp andre steder. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Politiet skal selv dække hullerne

De politikredse, hvor soldaterne nu mangler til at være grænsevagter og bevogte steder, skal selv dække hullet. Og det betyder, at man skal prioritere.

Det kan eksempelvis betyde, at betjente bliver rykket fra sagsbehandling til beredskabet. Dermed kan sager komme til at ligge endnu længere, før de bliver behandlet, end de gør nu.

Grænsekontrol.jpg
Læs også
Forsvaret indstiller hjælpen ved grænsekontrollen - skal hjælpe med vaccinationsindsatsen
Grænsekontrol.jpg
Læs også
Forsvaret indstiller hjælpen ved grænsekontrollen - skal hjælpe med vaccinationsindsatsen

Betjentene kan også komme til at opleve, at de får inddraget den ferie, de ellers skulle afholde hen over jul og nytår, fordi der er for mange opgaver, til at de kan afvikle feriedage.

- Det er jo nok noget, der ligner det værst muligt tidspunkt her mellem jul og nytår, hvor mange kolleger har set frem til at få lov til at være sammen med deres familier og restituere efter et langt år i politiet.

- Hvor man har været presset af både opgaveportefølje, men også den opgavemængde, der har ligget. Og stadigvæk ligger, siger han.

Forbund: Politiet er skrøbeligt

Heino Kegel kan ikke udtale sig om, hvor politikredsene vil tage ressourcerne fra, men at det nok bliver gjort sådan, at borgerne mærker det mindst muligt.

Det vil særligt være Syd- og Sønderjyllands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Københavns Politi, der vil blive ramt af rokaden.

Han siger, at vaccineindsatsen selvfølgelig er prisværdig, og at det er en vigtig opgave for samfundet, men at den viser, hvor skrøbeligt politiet er over for selv små ændringer.


Nyhedsoverblik