Nyhedsoverblik

Skal tilbagebetale millioner for lønsnyd

Det danske firma MSE Entreprise har indgået forlig om at efterbetale 5,6 millioner kroner for manglende overarbejdstimer til deres medarbejdere på Femernbyggeriet. 

Det skriver Fagbladet 3F

Ud af de 5,6 millioner kroner går 1,8 millioner direkte til 70 arbejdere på byggeriet, der er medlem af 3F. 

MSE Entreprises bod på i alt 5,6 millioner kroner skal dække brud på reglerne for over 260 ansatte i perioden august 2021 til oktober 2022. I den periode havde byggefirmaet et sted mellem 250-360 ansatte, der stod for forskelligt jordarbejde og graverprojekter på Femern-forbindelsens kæmpe byggeplads.

Det er den første store sag, som fagforeningen 3F har haft om manglende overtidsbetaling og brud på overenskomsten på Femern. Det fortæller næstformand for 3F på Lolland, Bjarne Jensen, til Fagbladet 3F.

Læs også
Ansatte snydt for millioner af kroner
Læs også
Ansatte snydt for millioner af kroner