Sjældne dinosaurfodspor kan ses på Lolland

På evolutionsmusset i Knuthenborg Safaripark er det nu muligt at se dinosaurfodspor, som er blevet trådt for mere end 200 millioner år siden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der findes mennesker, som formår at sætte et stort aftryk på verden. 

Men der findes også væsner, som satte gigantiske aftryk - helt bogstaveligt talt - for så mange år siden, at det ikke helt er til at fatte.

quote De er en direkte forbindelse til vores fortid

Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark

Det er selvfølgelig dinosaurerne; de forhistoriske væsner, som herskede på jorden indtil for 66 millioner år siden, da deres masseuddøen indtraf.

Og selvom 66 millioner år i sig selv er et uoverskueligt tal at forholde sig til, så var der dinosaurer for endnu længere tid siden. 

Nogle af de ældste satte deres fodaftryk for 211 millioner år siden, og deres fodspor kan nu opleves på evolutionsmusset i Knuthenborg Safaripark.

Et af udstillingens højdepunkter er de komplette ichnite-fodspor fra Grønland, der viser en hel række fodspor fra tre-tåede dinosaurer.
Et af udstillingens højdepunkter er de komplette ichnite-fodspor fra Grønland, der viser en hel række fodspor fra tre-tåede dinosaurer. Foto: Evolutionsmuseet/Knuthenborg Safaripark

- Dinosaurfodsporene er ikke blot spor i sandet - de er en direkte forbindelse til vores fortid, og kan give en helt enestående forståelse for dinosaurernes bevægelser, interaktioner og adfærd, udtaler Knuthenborgs direktør, Christoffer Knuth, i en pressemeddelelse.

Læs også
Fugle har ændret trækvaner over dele af Danmark
Læs også
Fugle har ændret trækvaner over dele af Danmark

De ny udstillingsgenstande tæller 15 unikke dinosaurfodspor, også kaldet ichnites, fundet i Frankrig og USA samt en hel række sammenhængende fodspor fundet i Grønland.

- Den nye udstilling på evolutionsmuseet viser mange forskellige typer af fodspor, og kan forhåbentlig være med til at skabe en bedre forståelse og forbindelse til vores fælles naturhistorie, lyder det fra Christoffer Knuth.

Stammer fra rovdinosaurer 

Fodsporene, der måler op til 43 centimeter i længden er i samarbejde med Statens Naturhistoriske Museum udstillet i Knuthenborg.

Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark
Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark Foto: Ida Valsted - TV2 ØST

De komplette ichnite-fodspor viser en hel række fodspor fra tre-tåede dinosaurer. De er fundet syd for MacKnight Bjerget i det østlige Grønland i 2012. 

Fodsporene er mere end 211 millioner år gamle og tilhører formentlig theropoder, der var rovdinosaurere, som levede i Juratiden og Triastiden.

Læs også
Ødelagt badeland solgt for millioner
Læs også
Ødelagt badeland solgt for millioner

- Disse spor af dinosaurernes hverdagsliv er utroligt vigtige, for at forstå, hvordan dinosaurer opførte sig. 

- Rækken af dinosaur-fodspor er et smukt eksempel på dette og giver et unikt glimt ind i de krydsede stier fra tre eller flere forskellige dinosaurer under Trias-perioden, siger Laura Jane Cotton, som er tilknyttet Statens Naturhistoriske Museum.

Evolutionsmuseet i Knuthenborg åbnede i sommeren 2023 og huser i forvejen nogle af verdens mest sjældne, komplette og dyrebare fossiler fra dinosaurer og andre fortidsdyr.


Nyhedsoverblik