Sankt Hans-fest i Nakskov: - Det er helt fantastisk

Sidste år satte coronaen en kæp i hjulet på Sankt Hans-fejringen. Onsdag aften kunne folk igen samles om bålene rundt i sendeområdet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

“Vi elsker vort land, når den signede jul, tænder stjernen i træet med glans i hvert øje, når om våren hver fugl over mark, under strand lader stemmen til hilsende triller sig bøje.”

Den 23. juni er aftenen, hvor store dele af landet synger med på Holger Drachmanns kendte midsommervise.

Sidste år satte coronaen en stopper for de fleste Sankt Hans-fejringer, men i år har folk igen kunnet samle sig om bålet.

quote Efter bålet er tændt, vil der være live-musik igen, og så er der fyrværkeri klokken 21:30

Katrine Hartmann, Eventmanager hos Nakskov Handel & Erhverv


På havnen i Nakskov var der live-musik og madboder, inden bålet på vandet blev tændt omkring kl. 19:45.

- Det er skønt, for det har været deprimerende, at man ikke har kunne komme ud sammen med andre og har skullet sidde derhjemme og passe på. Så det er skønt og dejligt, siger Jytte Larsen.

Hun har, sammen med sin mand og nogle venner, brugt aftenen på havnen.

Slutter aftenen af med fyrværkeri

Det er den lokale handelsforening og en række lokale foreninger, der står bag aftenens Sankt Hans-arrangement i Nakskov, hvor en stor gruppe af mennesker deltog.

- Jeg synes, at fremmødet er helt fantastisk. Det er dejligt at se så mange mennesker, som er kommet. De er glade og hygger sig, og så har vi jo heldigvis vejret med os, siger Katrine Hartmann, der er Eventmanager hos Nakskov Handel & Erhverv.

Sct. Hans
Læs også
Politi til unge: - Tænk dig om i aften
Sct. Hans
Læs også
Politi til unge: - Tænk dig om i aften


Og aftenen slutter ikke, når Sankt Hans-sangene er blevet sunget og bålet brændt ud.

- Efter bålet er tændt, vil der være live-musik igen, og så er der fyrværkeri klokken 21:30, siger Katrine Hartmann.

Det var den lokale roklub, der sørgede for at tænde bålet på vandet.  

Video: Onsdag aften blev der tænkt bål ved havnen i Nakskov


Nyhedsoverblik