Safaripark udvider - hidtil ukendt dinosaur flytter ind

Knuthenborg Safaripark åbner nye udstillinger med blandt andet et skelet af en endnu ukendt dinosaurart.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I april åbner Knuthenborg Safaripark for en ny sæson, og her er oplevelsesparken blevet opgraderet med en naturhistorisk samling. 

quote Det er et vanvittigt ambitiøst projekt

Christoffer Knuth, direktør i Knuthenborg Safaripark

Safariparken ønsker nemlig at fokusere endnu mere på dyrenes evolutionshistorie.

Derfor kommer den naturhistoriske del til at fylde mere på to konkrete udstillinger, der fokuserer på hver deres tid. Permtiden og Juratiden.

En endnu ukendt dinosaurart flytter ind i Knuthenborg Safaripark. Det fortæller direktør Christoffer Knuth.
En endnu ukendt dinosaurart flytter ind i Knuthenborg Safaripark. Det fortæller direktør Christoffer Knuth. Foto: Knuthenborg Safaripark

Knuthenborg Safariparks direktør, Christoffer Knuth, fortæller, at projektet har været længe undervejs og er ambitiøst. Også set med internationale øjne. 

- I Knuthenborg har vi fantastiske omgivelser til de store levende dyr, og når vi lægger den naturhistoriske del ovenpå, så har vi noget, som man ikke ser nogen andre steder i verden, siger han og fortsætter:

- Det er et vanvittigt ambitiøst projekt.

Knuthenborg-direktør Christoffer Knuth vil tage gæsterne med på en rejse 299 millioner år tilbage i tiden.
Knuthenborg-direktør Christoffer Knuth vil tage gæsterne med på en rejse 299 millioner år tilbage i tiden. Foto: Kasper Larsen - TV2 ØST

Fra USA til Lolland

Udstillingen om Permtiden, det vil sige tiden før dinosaurerne, findes i parkens gamle skovridergård. 

Her kan man komme 299 millioner år tilbage i evolutionshistorien og se ægte, forstenede dyr fra tiden, hvor guldsmede var på størrelse med krager og tusindben lige så lange som biler. 

Permtiden er tiden før dinosaurernes tid, hvor der blandt andet fandtes insekter, der var meget større, end vi kender dem i dag.
Permtiden er tiden før dinosaurernes tid, hvor der blandt andet fandtes insekter, der var meget større, end vi kender dem i dag. Foto: Knuthenborg Safaripark

De forstenede dyr er hentet fra USA, hvor Permtiden ifølge Christoffer Knuth fylder meget mere, end den gør i Europa. 

Ifølge direktøren kommer man som gæst helt tæt på de velbevarede fortidsdyr.

- Det er ægte, forstenede dyr, som kommer til at stå i glasmontrer, og så kommer der til at være en helt fantastisk lys og lydinstallation til fortællingen om, hvordan de udviklede sig fra at leve i vand til at komme op på land, fortæller Christoffer Knuth. 

Knuthenborg Black Box
Foto: Knuthenborg Safaripark

En ukendt dinosaurart

Juratiden kommer i fuldt fokus i en ny, stor bygning, der hedder Black Box. Her kommer Knuthenborgs gæster fremover til at kunne se skeletter fra forskellige dinosaurer. 

Hvilke arter, der præcis kommer til at være derinde, venter direktøren dog lidt med at afsløre.

- Det offentliggør vi senere, men vi kan sige, at der kommer en hidtil ukendt dinosaurart, som ingen har set endnu, siger Christoffer Knuth. 

Den naturhistoriske samling skal ifølge Knuthenborg Safariparks direktør give gæsterne et bedre indblik i evolutionshistorien.
Den naturhistoriske samling skal ifølge Knuthenborg Safariparks direktør give gæsterne et bedre indblik i evolutionshistorien. Foto: Knuthenborg Safaripark

Den nyopdagede art har ifølge direktøren været i forskernes hænder i et år, men vil altså snart lande i Knuthenborg Safariparks nye bygning, Black Box. 

Her vil den fortsat være tilgængelig for forskere, og når safariparken er lukket, bliver skeletterne fra den sorte boks udstillet på museer andre steder i verden. 

- Det er vigtigt for os, at vi har den forskningsmæssige del med, og at skeletterne er offentlig tilgængelige hele tiden, forklarer han.

Klimakriser i fortiden

Med den naturhistoriske samling ønsker direktøren at få mere fokus på dyrenes udviklingshistorie. Både for de levende og de uddøde arter.

- Vi vil gerne give vores gæster den komplette evolutionshistorie, hvor man kan se, hvordan de dyr, der levede før os, og de store dyr, vi har omkring os i Knuthenborg i dag, har udviklet sig gennem tiden, siger Christoffer Knuth. 

Den naturhistoriske samling giver ifølge Knuthenborg Safariparks direktør et vigtigt indblik i dyrearternes udvikling.
Den naturhistoriske samling giver ifølge Knuthenborg Safariparks direktør et vigtigt indblik i dyrearternes udvikling. Foto: Knuthenborg Safaripark

Ved at skrue tiden tilbage til Perm- og Juratiden kan Knuthenborg også vise, hvordan et aktuelt emne som klimaforandringer har været i spil gennem mange millioner af år. 

- Vi vil gerne anskueliggøre, at at klimaforandringer har forandret vores verden, og at det hverken er første eller sidste gang, det er sket, siger Christoffer Knuth. 

Læs også
Bisonokser flytter fra Knuthenborg efter farlig jagt på gode fotos
Læs også
Bisonokser flytter fra Knuthenborg efter farlig jagt på gode fotos

De nye udstillinger bliver efter planen åben for offentligheden, når Knuthenborg Safaripark åbner 9. april. Nogle skeletter i det nye Black Box kommer dog først næste år, fortæller direktøren. 


Nyhedsoverblik