Safari på skoleskemaet - børn bruger ferien blandt vilde dyr og dinoer

For 125 børn byder ferien ikke bare på afslapning. De lærer om både dyr og dinosaurer på safariskole i Knuthenborg.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et fodspor i mudderet nærstuderes og fotograferes. Nysgerrige børnefingre peger ivrigt på den store afmærkning, der unægteligt er sat af et stort dyr.

- Man kan se hele den der, og så de der og den der, konstaterer en børnestemme.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et tigerfodspor i tigerskoven.
Et tigerfodspor i tigerskoven. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Sporet er sat af en tiger, og det er ikke så mærkeligt. For vi befinder os i tigerskoven i Knuthenborg Safaripark. Et sted, der normalt er lukket land for både børn og voksne på fri fod. Men for en stund har en gruppe på 25 børn i gule veste fået unik adgang bag tremmerne - uden tigerne naturligvis. Over sommeren er i alt 125 børn nemlig på safariskole i Knuthenborg Safaripark.

Bag kulisserne

quote Og det er altså de her unge menneske, som skal lære, at vi skal tage god hånd om naturen

Emilie Frederikke Køhler Hansen, formidler, Knuthenborg Safaripark

Safariskolen i Knuthenborg er både for børnehavebørn og folkeskoleelever. Og der er lidt anderledes fag på skemaet i den lollandske safaripark.

- Vi skal muge ud hos girafferne, vi skal tæt på elefanterne, og vi har hængt fasaner op inde i tigerskoven. Så de får lov til at komme bag kulisserne på en helt anden måde, fortæller Emilie Frederikke Køhler Hansen, der er formidler i Knuthenborg Safaripark.

Artiklen fortsætter under billedet.

Formidler hos Knuthenborg Safaripark, Emilie Frederikke Køhler Hansen, peger og fortæller.
Formidler hos Knuthenborg Safaripark, Emilie Frederikke Køhler Hansen, peger og fortæller. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Safariparken samarbejder blandt andet med Kulturtjenesten, der er en organisation, som ved at udvikle samarbejde mellem dagtilbud, skole og kultur, forsøger at styrke børne- og ungekulturen i Lolland, Vordingborg og Guldborgsund Kommuner.

Læs også
Nu kan elefanterne boltre sig i deres nye anlæg i Knuthenborg
Læs også
Nu kan elefanterne boltre sig i deres nye anlæg i Knuthenborg

Udover at se dyrene – og deres fodspor – helt tæt på, så bliver børnene også undervist i at passe på naturen.

- Det er jo meget vigtigt og oppe i tiden, at biodiversiteten, den skal i top. Og det er altså de her unge mennesker, som skal lære, at vi skal tage god hånd om naturen, siger Emilie Frederikke Køhler Hansen.

Ikke bare nederen at gå i skole

quote Det er ikke bare nederen at gå i skole. Der er også levende dyr i stedet for bøger om dyr

William Storm Bonde, safariskoleelev, Nykøbing Falster

De forskellige hold af safariskoleelever bruger en uge i parken. Og selvom ordet skole sjældent klinger særligt positivt hos en 8-årig dreng, der egentlig har sommerferie, så er William Storm Bonde fra Nykøbing Falster ret tilfreds.

- Ja, fordi man ikke skal glo ned i en bog. Der er også lidt liv. Det er ikke bare nederen at gå i skole. Der er også levende dyr i stedet for bøger om dyr, fastslår den unge falstring.

Artiklen fortsætter under billedet.

William Storm Bonde fra Nykøbing Falster var glad for bytte bøgerne ud med levende dyr.
William Storm Bonde fra Nykøbing Falster var glad for bytte bøgerne ud med levende dyr. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Det er ikke kun lamaer og lemurer, som børnene får at se og lærer om. Også den knap så levende, men dog naturtro, dinosaurskov kommer de igennem.

joan_thygesen_odshererd_rescue_zoo.jpg
Læs også
Kriseramt zoo jubler over mange gæster
joan_thygesen_odshererd_rescue_zoo.jpg
Læs også
Kriseramt zoo jubler over mange gæster

Anna Brandt fra Nakskov nyder både oldtidens og nutidens væsner.

- Det er rigtigt sjovt. Og jeg kan godt lide, at man kommer så tæt på alle dyrene og ser, hvordan det foregår, siger hun.

For William Storm Bonde har safariskolen nok overhalet hans normale skole en anelse.

- Det er meget, meget bedre, konstaterer han.


Nyhedsoverblik