Politiker trækker sig efter mands spirituskørsel

Byrådsmedlem og udvalgsformand Signe Lund (S) trækker sig fra det politiske arbejde i Lolland Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det socialdemokratiske byrådsmedlem Signe Lund (S) stopper øjeblikkeligt i politik. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

- I forbindelse med diverse avisskriverier og episoder omkring min ægtefælle og jeg, har jeg valgt at trække mig fra byrådet og genopstiller ikke ved næste valg, skriver hun i en mail til avisen.

Baggrunden for beslutningen er historie fra Ekstra Bladet, som har beskrevet et højst usædvanligt seminar i Børn- og Skoleudvalget i Lolland Kommune fra 17. til 18. juni, som Signe Lund indtil nu var formand for.

Ifølge avisen var der tale om et seminar på det kendte Bandholm Hotel tæt ved Knuthenborg Safaripark. Her skulle de folkevalgte og kommunens embedsfolk snakke om blandt andet de næste tre års budget.

Det billedskønne hotel ved havnen i Bandholm dannede rammen om et seminar for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune, der dog tog en ubehagelig drejning.
Det billedskønne hotel ved havnen i Bandholm dannede rammen om et seminar for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune, der dog tog en ubehagelig drejning. Foto: Lars Plougmann, Flickr, CC BY-SA 2.0 https://flic.kr/p/LxmqJ7

Påkørte parkeret bil

Ekstra Bladet har beskrevet, hvordan Signe Lund for egen regning tog sin mand med på hotellet, hvor politikerne skulle overnatte. Her blev manden beruset og satte sig på et tidspunkt ind i sin bil for at køre fra stedet. På parkeringspladsen påkørte han dog en parkeret bil klokken 23.17, fremgik det af politiets døgnrapport.

- Den 51-årige havde i forvejen mistet sit kørekort og ved den vejledende spiritusprøve blæste han tre gange alkometret op over den grænse på 2.0, der betyder at politiet skal beslaglægge bilen som en del af lovpakken om vanvidsbilisme. Manden blev anholdt, sigtet for spirituskørsel, lød det derefter i døgnrapporten fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge Ekstra Bladet forlod politikeren senere seminaret og vendte ikke tilbage, hvorfor den efterfølgende dags program måtte aflyses.

Signe Lund
Læs også
S-bagland retter skarp kritik af partiledelsen: - Vi mangler den humane linje
Signe Lund
Læs også
S-bagland retter skarp kritik af partiledelsen: - Vi mangler den humane linje

Borgmester og partikollega Holger Schou Rasmussen (S) udtrykker beklagelse over situationen:

- Det er forståeligt, at Signe Lund har valgt at trække sig og koncentrere sig om sin familie i denne situation, men det er ikke mig, der har bedt hende gå, men jeg har stor respekt for hendes valg i denne ulykkelige situation, siger borgmesteren til Folketidende.

Det er uvist, hvem der erstatter Signe Lunds post som formand for børne- og skoleudvalget i Lolland Kommune.


Nyhedsoverblik