Person fundet død i vandkanten på Sydfalster – halskæde med dagmarkors er eneste spor

Politiets eneste spor i identifikationen af den døde person er en halskæde med lys lædersnor med et dagmarkors.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Personen, der lørdag den 08. august klokken 5:39 blev fundet i strandkanten ved Betø på Sydfalster, er fortsat ikke identificeret.

Til et ligsyn tirsdag kiggede politiet lommer efter i håbet om at finde noget, der kunne bringe dem tættere på en identifikation.

- Der var ikke rigtigt noget, men vi fandt en halskæde med en lys lædersnor og et dagmarkors, fortæller politikommissær hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi Casper Andersen.

Tandaftryk kan føre til identifikation

Vedkommende er sendt til obduktion, som man forventer overstået torsdag. Her vil der blive foretaget et tandaftryk, som man håber, kan bringe dem nærmere. Hvis personen er at finde i databasen, finder man hurtigt ud af, hvem personen er, hvorimod et negativt svar vil gøre processen længere.  

- Hvis det nu er en udlænding eller en, der aldrig har været til tandlæge, så kan det godt tage lang tid, for så kræver det, at nogen melder sig på banen, og siger vi mangler den og den, fortæller Casper Andersen.

Politiets umiddelbare bud er, at personen har været i vandet imellem tre og fem uger, men kan ikke endeligt fastslå det.

Bøtø Strand
Læs også
Person fundet død i vandkanten på Sydfalster
Bøtø Strand
Læs også
Person fundet død i vandkanten på Sydfalster

Yderligere har politiet henvendt sig til blandt andet Tyskland og Polen, og hørt om de mangler nogen.


Nyhedsoverblik