¨

Person fundet død i vandkanten på Sydfalster

En hundelufter fandt lørdag morgen en livløs person i vandkanten på Bøtø Strand Foto: Skraafoto.dk / Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Lørdag morgen er der fundet en svært identificerbar, død person på stranden ved Bøtø på Sydfalster.

En død person blev lørdag morgen klokken 5:39 fundet i strandkanten ved Bøtø på Sydfalster.

Vagtchef Jan Nielsen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis oplyser til TV2 ØST, at der er tale om en person, som efter alt at dømme har ligget i vandet i et stykke tid og derfor svær at identificere.

- Her til morgen finder en hundelufter en livløs person i strandkanten. Denne person er ikke identificeret – men er nu bragt til Nykøbing Falster Sygehus med henblik på identifikation.

- Vi har ikke kunnet fastslå, om det er en mand eller dame.

Politiet har ikke umiddelbart noget bud på, hvor personen stammer fra, eller hvornår vedkommende kan være faldet i vandet.

- Der kan gå alt fra få dage til lang tid, fra en person falder i vandet og til personen bliver fundet igen.

Derfor kan politiet potentielt også skulle se til vores nabolande omkring Østersøen for savnede personer – men det er endnu alt for tidligt at siget om på nuværende tidspunkt, understreger vagtchefen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App