Overskydende sand fra Femernbyggeri skal skabe ferieparadis på Lolland

Sådan her kan en del af den nye feriepark komme til at se ud. Foto: EFFEKT

Der er store planer for strandområdet vest for den kommende Femern-tunnel. Sand fra byggeriet skal skabe en ny feriepark.

En strand, der er 2900 meter lang og 530 meter bred. 

Det bliver muligvis fremtiden på det sydligste Lolland, hvor man lige nu er i gang med at etablere den kommende Femern-tunnel.

Med tunnelen betyder det også, at turen fra Tyskland til Danmark bliver reduceret med 35 minutter i bil, eksklusiv ventetiden ved færgelejet. Og det er der altså stor potentiale i, hvis man spørger Lolland Kommune.

Det understregede borgmester Holger Schou Rasmussen (S) på et borgermøde i Rødbyhavn den 6. april. Det var det andet borgermøde i rækken angående de store planer om Lollands Sydkyst.

Det findes ikke ret mange steder, at vi kan komme så tæt på vandet i Danmark

— Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

Kommunen præsenterede en række planer for, hvordan man vil udbygge det nuværende dige vest for Rødbyhavn og anlægge en stor strand, kaldet forlandet, hvor der kan bygges alt fra strandresorts til hoteller og rekreative områder.

- Vi skal arbejde med at udvide vores turisme og lige nøjagtig i det her forland, specielt på den vestlige del. Det bliver større end Amager Strandpark, og det bliver rekreativt med lagune og badestrand, så det er oplagt for investorer, der tænker, at her skal der turister til, siger Holger Schou Rasmussen.

Sådan her kan promenaden langs stranden komme til at se ud. | Foto: EFFEKT

Området kan blive skabt af den havbund, der lige nu bliver pumpet væk for at gøre plads til den kommende tunnel. Her var det oprindeligt meningen, at sandet skulle bruges, når tunnelelementfabrikken igen skulle rives ned, men sidste år åbnede Folketinget muligheden for, at tunnelelementfabrikken skal blive liggende permanent. Dermed skal man have et nyt sted at placere det overskydende sand.

- Vi har hele tiden vidst, at med Femern-byggeriet skulle der placeres jordopfyldning på Lollands sydkyst, både på den ene og den anden side af Rødbyhavn Færgehavn. Nu snakker man om en permanentliggørelse af tunnelelementfabrikken. Det betyder, at der er noget jord, man skal finde en ny placering for. Der har vi forslået, at det kan ligge på den vestlige side mellem havnen og Lalandia, så det ligger som en bramme i dige højde, så man får nogle byggefelter, siger Holger Schou Rasmussen.

Byzone flytter kystbeskyttelseslinje

Sandet kommer til at danne fundament for en udbygning af Lolland og netop det, at det faktisk er helt nyt og urørt land, giver en kommende feriepark nogle meget attraktive muligheder, mener borgmesteren. Der er nemlig ikke de samme krav til beskyttelse af kyst og dyreliv.

- Man kan bygge hoteller og ferieresorts, der faktisk ligger helt tæt på vandet, fordi det er indenfor det, der hedder byzonen, og der er kystbeskyttelseslinjen kun 100 meter, og henne ved Rødbyhavn er det 0 meter. Det giver os nogle muligheder, vi har tænkt os at forfølge. Det findes ikke ret mange steder, at vi kan komme så tæt på vandet i Danmark, siger Holger Schou Rasmussen.

På illustrationen kan man se, hvor langt ned mod vandet, der kan bygges. Det er noget af det, der gør projektet attraktivt, mener borgmester Holger Schou Rasmussen (S). | Foto: EFFEKT

Faktisk så skal alt fra bygninger til natur konstrueres fra bunden, og det giver nogle helt unikke muligheder, mener borgmesteren.

- Der er ikke fugle, der yngler eller andre ting, der skal naturbeskyttes. Man graver havbund op fra Østersøen og så placerer man det. Der går en lang årrække før det skaber noget naturligt liv i sig selv. Det er oplagt til, at der ikke bør være nogen indvendinger mod området, og det skal naturbeskyttes. Der har aldrig eksisteret noget der før. Det er ligesom et månelandskab, siger Holger Schou Rasmussen.

3.000.000 flere overnatninger

Det er dog ikke kun et bart stykke land, der skal bygges, men flere ferieparker og hoteller, hvis man spørger kommunen. Ifølge planerne vil man sørge for at skabe endnu flere muligheder for overnatte for turister. I dag er der lidt over 900.000 overnatninger på Lolland om året, men det er planen, at der i 2030 skal være 1,4 millioner overnatninger årligt. Frem mod 2050, skal det tal gerne stige til fire millioner overnatninger.

Og det er realistisk, mener borgmesteren.

- Når du kigger ud mod vandet, så får du altså solen i øjnene. Det gør du ikke på den tyske side. Hele den nordlige del af Tyskland er plastret til med ferieresorts, og det er booket hver eneste sommer og fyldt op også store dele af vinteren. Jeg tror godt, det kan konkurrere med den tyske side, hvis de kan komme over på en sydvendt kyst, siger han.

De strategiske udviklingsplaner er udarbejdet af udviklingsfirmaet EFFEKT, der blandt andet også står bag Skovtårnet ved Rønnede. De har med hjælp fra virksomheden BARK Rådgivning og Lars Bernhard Jørgensen udviklet en plan for, hvordan man kan udviklet forlandet og det nye stykke jord.

- Projektet kan vi egentlig forme, som vi vil. Hvordan vi skal designe, det er op til os og andre rådgivere, hvordan man gør det mest attraktivt. Det med, at man både kan designe et landskab og bebyggelse på samme tid gør, man kan få det til at spille sammen på en rigtig fin måde. Det er et ret unikt potentiale, siger Kasper Brejnholt Bak, chef for byplanlægning hos EFFEKT.

Når du kigger ud mod vandet, så får du altså solen i øjnene. Det gør du ikke på den tyske side

— Holger Schou Rasmussen (S), borgmester i Lolland Kommune

EFFEKT har i sine planer haft fokus på at inddrage den omkringliggende natur såsom en fyrreskov og klitterne som væsentlig elementer i projektet. Ligeledes skal stranden inddeles i fire områder: naturskoven, lagunen, et aktivitetsområde og havnen.

- Der er nogle særlige potentialer, der knytter sig til naturstranden, hvor vi vil gøre det så naturligt som muligt. De aktiviteter, der er, skal så understøtte naturoplevelser. Ved lagunestranden bliver det mere storskalaturisme og familieferie, og ved aktivitetsstranden kan det være med paddle boards, surfskoler og afslappende barer, siger Kasper Brejnholt Bak.

Foto: EFFEKT

Men der er én særlig ting, som EFFEKT har haft fokus på under udarbejdelsen af strategien.

- Der er nogle unikke muligheder for, det kan blive et bæredygtighed område. Lolland er i forvejen otte gange selvforsynende med strøm, så du kan få fuldstændig bæredygtigt strøm, og hvis du bygger i træ og ikke i beton, så har du også sparet mange ressourcer. Samtidig kan der etableres shuttlebusser til og fra stationen, så man ikke behøver bilen, og så er det nærliggende at lave samarbejder med lokal fødevareproduktion, så området kan blive selvforsynede med både energi og fødevare, siger Kasper Brejnholt Bak.

Ekspert: - Ikke urealistisk, men usikkert

Planerne om den store feriepark, og de mange hoteller, er dog langt fra at blive en realitet.

Projektet har nu været igennem to borgermøder, og den 25. maj skal planerne præsenteres på et byrådsmøde. Her skal politikerne stemme om den strategiske vej, som blandt andet EFFEKT står bag, og derefter skal der findes investorer.

På de to borgermøder, som man også kan finde på YouTube, har beboerne i området også kunne komme med deres input. På det seneste møde blev der spurgt ind til alt fra trafik, bæredygtighed og den lokale lollandske ånd.

- Det er virkelig pæne billeder I viser, men hvor er den lokale rod af Danmark og Lolland?, spurgte en kvinde om.

En anden udtrykte lidt bekymring for det danske vejr.

- Jeg synes, også det er spændende. Det ligner den spanske kyst og Costa del Sol. Men virkeligheden er jo, at hvis der er seks uger sammenhængende med godt vejr, har det været en god sommer. Resten af tiden er det vådt og blæsende. Hvad skal området bruges til resten af året?

Inderhavnen vil også blive udviklet, hvis projektet bliver en realitet. | Foto: EFFEKT

Ifølge ekspert i innovation i turisme på Roskilde Universitet, Flemming Sørensen, kan han godt se muligheder i projektet, men det er svært at spå, om det kan blive en succes.

- Det er en god idé, at man bruger sandet og skaber noget nyt. Med fokus på tidshorisonten, ressourcerne og tunnelens muligheder, så er det umiddelbart ikke umuligt at nå det ønskede antal overnatninger, men når der er så lang tidshorisont, så er det vanskelig at sige noget med sikkerhed, siger Flemming Sørensen.

Hvis projektet skal lykkes, så er der særligt to ting, man bør satse på, mener forskeren.

- I fremtiden vil bæredygtighed været centralt i turismeudviklingen, og så er det super centralt, at man laver noget som har en høj kvalitet. Der er ikke nogen, der kan sige, at der nødvendigvis kommer flere turister i fremtiden, så der skal kvalitet til. Vi kommer ikke automatisk til at stå i en super konkurrencesituation, når tunnelen er færdig, men så vi skal stadig levere kvalitet og, så skal vi differentiere os, siger Flemming Sørensen.

Ville du selv satse på en feriepark på det sydlige Lolland?

- Ja, det er et område med muligheder. Området er attraktivt, og der er muligheder for at skabe synergi med allerede eksisterende turistaktiviteter i området. Så det vil også have afledte effekter for eksempel for attraktionerne på Lolland Falster. Alt i alt kan det derfor være med til at skabe et stærkere turisterhverv i området, siger Flemming Sørensen.

Hvornår de første turister kan rykke ind, er lige nu svært at sige, men Holger Schou Rasmussen håber, det bliver fra 2025 eller 2026, men det er altså endnu uvist.

Nyhedsoverblik

Efter lang oprydning genåbner motorvej ved Vordingborg

play-circle LYT
Sådan så det ud ved uheldene på Sydmotorvejen torsdag aften. Foto: Per Rasmussen

Torsdag aften skete der to trafikuheld på Sydmotorvejen nær Vordingborg.

Oprydningen har taget hele natten, men fredag morgen er motorvejen genåbnet som planlagt i nordgående retning mellem afkørsel 40 og 41.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Tidligere på morgenen fortalte vagtchef Nis Henriksen, at det var forventningen, at motorvejen kunne åbne klokken 07.30.

- Arbejdet trækker ud, og vi har fået en melding om, at motorvejen kan åbnes for trafik igen omkring klokken 07.30, sagde han.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldene.

Opdateret

Flere glatføreuheld på Sydmotorvejen – mange melder om sort is

play-circle LYT
Fredag morgen er der meget glat på Sydmotorvejen i sydgående retning. (Arkivfoto). Foto: Jacob Linddahl - TV2 ØST

Fredag morgen er der sket flere glatføreuheld i sydgående retning på Sydmotorvejen.

Politiet har fået meldinger om tre selvstændige færdselsuheld, der alle er sket på strækningen mellem 35 Haslev og 36 Bregentved.

Det oplyser Benjamin Voss, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi antager, at de alle tre er sket på grund af glat føre. Der er meget glat derude, siger han. 

En bil er blandt andet kørt i midterautoværnet og spærrer det venstre spor.

Vejhjælp og redning er på stedet, og ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldene, oplyser vagtchefen.

Ifølge DR P4 Trafik melder rigtig mange ind, at der er sort is på strækningen mellem Tappernøje og Haslev. Det er spejlglat i begge retninger, lyder det.  

Saltvogne er på vej.

DMI opfordrer til agtpågivenhed i trafikken forud for iskold weekend

play-circle LYT
Sneen har i en periode prydet store dele af landet, men den kommende weekend byder ikke på de store mængder nedbør. (Arkivfoto)

Den kommende weekend byder på iskolde temperaturer og glatte veje, men sne kommer der ikke meget af.

Det siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Hans Peter Wandler fredag morgen.

Fredag vil bliver mest skyet de fleste steder, og lokalt kan der også komme en lille smule sne hist og her.

- Ellers bliver det en stille og rolig dag med omkring 5 graders frost til 1 grads varme og en svag til jævn vind fra omkring nord og nordøst, siger meteorologen.

Lørdag og søndag bliver også to forholdsvis rolige dage.

Natten til lørdag kan temperaturerne dog ende på mellem minus 5 og minus 10 grader, og det kan påvirke morgentrafikken lørdag, siger Hans Peter Wandler.

Vejdirektoratet har tidligere meldt ud, at trafikken forventes afviklet uden større forsinkelser lørdag og søndag, men for nogen kan det være en stor rejseweekend efter skolernes vinterferie.

- Det er en god idé at køre i god tid, orientere sig på DMI.dk og følge retningslinjerne fra politiet og Vejdirektoratet, siger Hans Peter Wandler.

Opdateret

Oprydning efter forulykket lastbil med grisehud trækker ud

play-circle LYT
Sådan så det ud ved uheldene på Sydmotorvejen torsdag aften. Foto: Per Rasmussen

OPDATERING: Sydmotorvejen er nu helt åben igen i nordgående retning. Der er kø frem mod 41 Vordingborg.

Oprydningen efter to trafikuheld torsdag aften på Sydmotorvejen nær Vordingborg trækker ud.

Forventningen er, at motorvejen, der er lukket i nordgående retning mellem afkørsel 40 og 41, kan genåbnes fredag morgen omkring klokken 07.30. Indtil da opfordres bilister til at finde alternative ruter.

Det oplyser Nis Henriksen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Arbejdet trækker ud, og vi har fået en melding om, at motorvejen kan åbnes for trafik igen omkring klokken 07.30, siger Nis Henriksen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med uheldene.

I første omgang rykkede en politipatrulje ud til et uheld med en lastbil, der ifølge vagtchefen var lastet med omkring 30 tons grisehud. Lastbilen var vendt 180 grader - formentlig på grund af glat føre.

Det er oprydningen efter den forulykkede lastbil, der trækker ud.

Da politipatruljen var ankommet, blev en ambulance med en patient, påkørt bagfra af en personbil. Der blev derfor tilkaldt yderligere tre ambulancer, men ingen er kommet til skade.

- Personbilen indeholdt nogle personer, og man frygtede det værste, men der skete heldigvis ikke noget med dem, siger Nis Henriksen.

Omkørsel på Sydmotorvejen fredag morgen. Trafikken ledes af ved afkørsel 41, og sneplove spærrer for trafikken på landevejen, så bilerne kan komme fra motorvejen. | Foto: Per Rasmussen

Ambulance påkørt bagfra spærrer Sydmotorvejen

play-circle LYT
Sådan ser der ud på Sydmotorvejen torsdag aften. Foto: Per Rasmussen

En ambulance er torsdag aften blevet ramt af en personbil bagfra på Sydmotorvejen nær Vordingborg.

Motorvejen er derfor spærret i nordgående retning.

Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Kasper Skotte til Ritzau.

Politi og redningsberedskabet er til stede, oplyser politiet.

Det er endnu uvist, om der er tilskadekomne, men der er tilkaldt tre ambulancer til stedet.

Bilister opfordres til at finde alternative ruter og følge politiets anvisninger på stedet.

Politiet hørte indledningsvist om uheldet, da der tikkede en anmeldelse ind om, at en lastbil var kørt af vejen på grund af vejret.

- Imens vi er ude på stedet, bliver en ambulance ramt af en bil også bagfra. Derfor er det to færdselsuheld i ét, siger vagtchefen.

Det er uklart, om ambulancen var til stede for at assistere i uheldet med lastbilen.

Tidshorisonten for genåbningen er endnu ukendt.

- Vi arbejder på at få lukket af ved afkørsel 41, så trafikken kan blive ledt af der, siger vagtchefen.

Uheldet er sket på Sydmotorvejen i nordgående retning mellem afkørsel 41 Vordingborg og afkørsel 40 Udby på strækningen fra Farø mod Køge. 

Mistænkt vanvidsbilist involveret i ulykke i snestorm

play-circle LYT

En stærkt påvirket bilist mistænkes for at have forårsaget et færdselsuheld torsdag aften på rute 22 mellem Slagelse og Næstved.

Uheldet sker kort efter klokken 18 på Slagelse Landevej ved Flakkebjerg midt i torsdagens snestorm. Ét spor var efterfølgende spærret mellem Gyldenholm og Skælskørvej, og der var melding om kødannelse på stedet.

To biler stødte sammen på strækningen, men der er ikke melding om personskade.

Uheldet rammer en vigtig færdselsåre, hvor sne og glatte veje i forvejen gør fremkommeligheden vanskelig torsdag. I skrivende stund arbejder politiet stadig på stedet, mens trafikken ledes forbi i ét spor.

- Vi mistænker, at den ene bilist har en alkoholprocent langt over det tilladte. Vi har administrativt inddraget førerens kørekort og samtidig beslaglagt bilen, siger vagtchef Kasper Skotte fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Biler beslaglægges typisk først ved en promille på over 2,0 - grænsen for vanvidskørsel.

Udeblev i retten - mister kørekortet betinget

play-circle LYT

En 57-årig bilist mister nu kørekortet betinget, efter at han ved en udeblivelsesdom er blevet dømt for en trafikulykke nær Nr. Asmindrup i Odsherred.

En kvindelig passager i den modkørende bil blev alvorligt kvæstet ved ulykken.

Dommen lød samtidig på 10 dagbøder af 600 kroner, fremgår det af et opslag fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.

Ulykken skete, da den 57-åriges bil kom i slinger, kørte over i den modsatte vejbane og ramte en modkørende bil med et ægtepar.

Manden mødte ikke selv op i retten, og sagen - der i første omgang er oprettet efter Straffuldbyrdelsesloven - blev ført som en udeblivelsessag. En betinget frakendelse betyder, at han kun beholder førerretten, så længe han undgår nye grove færdselsforseelser i en prøvetid. Samtidig skal han bestå en kontrollerende køreprøve.

Politifolk i aktion: Holdt tyre væk fra vigtig trafikåre

play-circle LYT

Onsdag nat kl. 01.15 mødte en politipatrulje 13 tyrekalve på fri klov på Ny Holbækvej ved Grevinge i Odsherred.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Kalvene gik frit rundt på vejene i området, og patruljen tilkaldte derfor endnu en politibil for at sikre trafikken. De to patruljer arbejdede sammen om at holde dyrene væk fra tilkørselsrampen, der leder ned til den vigtige hovedvej rute 21.

Under arbejdet lykkedes det en af politifolkene at komme så tæt på flokken, at han kunne aflæse øremærket på en af kalvene. Oplysningerne blev sendt til vagtcentralen, som på den måde fandt frem til ejeren.

Ejeren blev kontaktet og kørte ud til Ny Holbækvej, hvor han sammen med politiet fik gennet tyrekalvene tilbage i deres indhegning. Herefter kunne patruljerne forlade stedet.

Kommune vil udvide erhvervshavn

play-circle LYT
Guldborgsund Havne har søgt om tilladelse til at udvide Orehoved Havn. Foto: Skraafoto.dk, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Guldborgsund Havne har ansøgt Guldborgsund Kommune om at udvide Orehoved Havn på Nordfalster. Havnen skal bygges ud, så kajen bliver længere, og så der bliver mere plads.

Guldborgsund Havne, som er kommunens havneselskab, vurderer nemlig, at en udvidelse vil gøre det muligt at tiltrække mere aktivitet.

Det skyldes blandt andet, at der er store planer om at omdanne erhvervshavnen i Nykøbing Falster til et byområde. Dermed vil dele af erhvervs-skibstrafikken kunne overflyttes til Orehoved.

Udvidelsen af Orehoved Havn

Konkret er det planen at forlænge den eksisterende havneplads med op til 24 meter mod nord ud i Storstrømmen og at anlægge en ny øst-vestgående kaj på 170 meter.

Dermed vil der blive etableret cirka 4.000 kvadratmeter nyt landareal.

Her skal der opføres enkelte kontor- og mandskabsbygninger, ligesom området vil kunne bruges til at opsætte telte eller en skurby, fremgår det af ansøgningen.

Her er der i dag omkring 70 anløb om året, typisk med lastning og losning af korn, sten, grus og lignende. Med en udvidelse anslår Guldborgsund Havne, at antallet af anløb kan øges til 100-200 om året.

Økonomi- og Erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune skal på sit møde 16. februar tage stilling til, om det vil anbefale byrådet at sætte gang i at lave en lokalplan og et tillæg til kommuneplanen med alt, hvad det indebærer af offentlige høringer.

Trafikstyrelsen vil i øvrigt også skulle godkende planen.

Grav i jorden og tænd bål: Ny milliongave skaber liv i Børnenes Skov

play-circle LYT

KFUM-spejderne i Toreby får én million kroner fra Nordea-fonden til at skabe et nyt leg- og læringsområde i Børnenes Skov ved Øster Toreby på Lolland.

Pengene skal blandt andet bruges til frugtlund, madpakkehus med grejbank, naturlegeplads og bålpladser, som skal åbne skoven endnu mere for lokale børn, unge og familier.

Det oplyser Klimaskovfonden i en pressemeddelelse.

Børnenes Skov ved Øster Toreby er en del af Region Sjællands projekt, hvor der plantes et træ for hvert nyfødt barn i regionen. Skoven er plantet i samarbejde med Guldborgsund Kommune, Region Sjælland og Klimaskovfonden, og lokale børn var med, da de første træer kom i jorden i maj 2025.

Leg- og læringsområdet skal især bruges af spejdere, skoler, daginstitutioner og børnefamilier i området. Her skal børn blandt andet kunne grave i jorden og lære om insekter, save i træ og høre om byggematerialer, kigge på dyr og planter og tilberede mad over bål og på grill.

- Vi er meget glade for at kunne etablere en leg- og læringsplads i Børnenes Skov, der kan blive til gavn for en lang række børn og unge i vores område, siger Lise Philipsen fra KFUM-spejderne i Toreby.

Børnenes Skov skal samtidig binde CO2, styrke biodiversiteten og skabe nye rekreative områder på Lolland. Region Sjælland har bevilget to millioner kroner over fem år til projektet Børnenes Skove, som årligt betyder plantning af cirka 6.500-7.000 træer og på sigt omkring 15 hektar ny skov.

- Skoven er en vigtig del af den CO2-reduktion, der skal ske i Danmark, og jo flere der ønsker at bruge skoven og bakke op om den, jo større incitament vil der være til at plante endnu flere, siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.

Fartkontrol på motorvej: Her er resultatet efter onsdagens kontrol

play-circle LYT
Arkivfoto. Foto: Line Strand - TV2 ØST - Arkivfoto

Mere end 99 procent af bilisterne overholdt hastighedsgrænsen, da politiet onsdag mellem klokken 11.43 og 17.14 gennemførte en automatisk fartkontrol på Vestmotorvejen ved Korsør.

Alt i alt kørte 6.409 bilister forbi politiets kameraer - men kun 41 blev blitzet på grund af for høj fart.

Det oplyser politiet i deres døgnrapport.

Fartgrænsen på stedet er 110 kilometer i timen. Den højeste målte hastighed blev målt til 136 kilometer i timen.

Kommunal pulje støtter fire kulturprojekter i 2026

play-circle LYT
Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget i Guldborgsund Kommune har bevilget støtte til fire kulturprojekter gennem FOKUS-puljen. Foto: Villa Marina

Fire tilbagevendende kulturprojekter i Guldborgsund Kommune får i 2026 del i 195.200 kroner fra FOKUS-puljen.

Kultur-, Fritids- og Folkesundhedsudvalget har fordelt pengene til dokumentarfilmfestival, sommerkoncerter og scenekunst for børn og unge på tværs af kommunen.

Det oplyser Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse. Udvalget lægger vægt på, at støtten går til aktører, der allerede har vist stærke resultater og stor lokal opbakning og dermed bidrager til et stabilt og mangfoldigt kulturliv.

CPH:DOX modtager 47.500 kroner til GULDBORGSUND:DOX 2026, der i marts bringer aktuelle dokumentarfilm, debatter og skoleforestillinger ud i blandt andet Stubbekøbing, Sakskøbing, Nysted og Nykøbing Falster. Villa Marina i Nysted får 30.000 kroner til ti sommerkoncerter, mens Teater Masken får 18.000 kroner til forestillingen Pyjamas Venner for børnehaver og 86.700 kroner til Dramaskolen 2026/2027 for børn og unge mellem 8 og 16 år.

- Det er fire projekter, som igen og igen har vist, at de skaber værdi for borgerne og styrker både fællesskab, fantasi og engagement hos børn, unge og voksne. Derfor er det naturligt, at vi fortsat bakker op om dem, siger udvalgsformand Katrine Burmann (S).