Museum har fundet millioner af fund ved Femern-byggeri – nu skal internationale forskere hjælpe

Museum Lolland-Falster deler de mange arkæologiske fund fra Femern med internationalt forskningsnetværk for at finde så meget historie som muligt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den arkæologiske udgravning ved Rødbyhavn forud for Femernbælt-forbindelsen er endt som danmarkshistoriens største og vigtigste stenalderudgravning. Der er gjort uoverskuelige mængder af fund, og kvaliteten er enestående.

- Når man kigger på enkeltstående fund, så har vi flere millioner enkeltfund, siger Bjørnar Måge, projektleder, Museum Lolland-Falster.

Fundene væltede op ad jorden i sådan en hast, at Museum Lolland-Falster ikke kan følge med. Den udfordring hjalp en donation i 2021 med at finde løsningen på. Den gjorde det nemlig muligt at dele fundene med et internationalt netværk af eksperter. De er nu i gang med at undersøge og analysere spyd, spidser, knogler og andre stenalderfund for at få sat ord på endnu mere af danmarkshistorien.

- Vi ville ikke få udnyttet potentialet i materialet, hvis vi bare skulle arbejde med det selv.

Daniel Gross, forskningskoordinator, Museum Lolland-Falster.
Daniel Gross, forskningskoordinator, Museum Lolland-Falster. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Netværket består af 32 forskere fra otte forskellige lande. 

- Vores mål med netværket er at få bedst mulig videnskab og bedst mulige resultater ud af det materiale, vi har. Selvfølgelig er vi centrum, men alle de andre er også forbundet, siger Daniel Gross, forskningskoordinator, Museum Lolland-Falster

Læs også
5000 år gammelt fiskergærde skal nu konserveres takket være donation
Læs også
5000 år gammelt fiskergærde skal nu konserveres takket være donation

Bred palet af viden

Det er ikke kun arkæologer og stenaldereksperter, der har sat luppen over det store fund. Det er forskere med hver deres faglighed på området. 

Mikael Rothstein, der er religionshistoriker hos Syddansk Universitet er en af dem. Han ved ikke så meget om flinteknive og stolpehuller, men han har i årevis forsket i religion blandt jæger-samler folk. Samme måde som de levede ved Rødby Havn for 6000 år siden.

- For mig er det første gang, jeg skal arbejde sammen med så bred en vifte af fagfolk. Her kommer vi langt ud i krogene - og jeg er en af krogene selv. Det glæder jeg mig meget til, siger han og fortsætter:

- Jeg ved en hulens masse om religion blandt jæger-samlere, og nogle af mine erfaringer kan jeg måske overføre som en slags eksperiment til det arkæologiske materiale.

Massevis af små poser vidner om et kæmpe fund ved udgravningen.
Massevis af små poser vidner om et kæmpe fund ved udgravningen. Foto: Peter Kryger - TV2 ØST

Det er netop de 32 forskeres forskellige viden, der overskueliggør det kæmpestore fund og gør, at der kan formes et mere klart billede af, hvordan tingene var engang.

- Med den her tværfaglige stenalderarkæologi får vi i dag resultater, som vi ikke kunne få med den traditionelle arkæologi. Det hjælper os med at skabe et bedre billede af fortiden, siger Daniel Gross.

Læs også
Fonde giver donation til museum efter exceptionelle fund
Læs også
Fonde giver donation til museum efter exceptionelle fund

Det er over 10 år, der er arbejdet på udgravningerne ved Rødbyhavn. I løbet af de år har arkæologerne undersøgt 365 hektar og udgravet flere hundredetusind kvadratmeter.

Det sidste gravearbejde afsluttes i år, men forskningen fortsætter.

- Vi starter netværket, og vi håber, flere projekter udvikler sig derfra, så vi kan ride på den her bølge, siger Daniel Gross.


Nyhedsoverblik