Fabrikken er en million kvadratmeter stor og er verdens største tunnelfabrik.
Når den er i drift skal der produceres elementer til den kommende Femern-forbindelse mellem Danmark og Tyskland. I alt skal der produceres 79 standardelementer og 10 specialelementer.
Dette vil tage omkring 3,5 år, og 1500 mennesker vil være beskæftiget, når produktionen er på sit højeste.
Når elementerne er færdigproducerede, og tunnelen står færdig, har det hele tiden været planen, at den fem milliarder dyre fabrik skulle lukkes og rives ned.
- Vi har hele tiden sloges med, at fabrikken skulle rives ned. Det vil sige, det er en kortvarig periode, man har den som et aktiv. Vi kan se, den genererer en masse arbejdspladser, men vi har svært ved at få bosætningen med, fordi det er en kort periode på fem år, fortæller borgmester i Lolland Kommune Holger Schou Rasmussen (S).
Derfor har der hos kommunen været et ønske om at få gjort tunnelelementfabrikken permanent. Samme holdning er der også hos 3F, der ønsker, at der skal være længere perspektiv for medlemmerne.
- Som det er lige nu, så er det en arbejdsplads, der skal pakkes sammen og rives ned, og så er det slut. Så rejser folk deres vej igen, men de medlemmer, jeg har, vil også gerne vide, at de også har et job i fremtiden, siger Steffen Rasmussen, formand for 3F Lolland.
Rapport skal bane vejen
En permanent tunnelfabrik er dog hverken utopi eller en fjern drøm. En permanent løsning er nemlig rykket et skridt tættere på.
Femern A/S, der er et datterselskab til Sund og Bælt, har været i gang med at undersøge mulighederne og konsekvenserne ved en eventuel bevarelse af fabrikken.
Resultaterne har de samlet i en rapport, der skal fremlægges for Folketinget, der skal træffe beslutningen om fabrikkens fremtid.
Hvis fabrikken skal gøres permanent, kræver det nemlig en lovændring. Lige nu er der kun givet en midlertidig tilladelse.
Ifølge Sund og Bælt er der mange fordele ved at bevare fabrikken.
- Der er ingen tvivl om, at der er en stor gevinst i forhold til bæredygtighed ved at kunne bevare fabrikken. Den fylder en del i landskabet, og det vil den blive ved med, når Femern-projektet er afsluttet, og der vil selvfølgelig også være en del støj fra produktionen på fabrikken, men vi ligger relativt isoleret og har en vold omkring fabrikken, så det mener vi nok kan gå an, siger Christian Henriksen, myndighedschef hos Sund og Bælt.
Et positivt Folketing
Fabrikkens fremtid forventes at blive politisk behandlet til efteråret.
Allerede tilbage i 2021 var et flertal i Folketinget positivt stemt overfor bevarelsen, blandt andet fordi det er med til at fastholde arbejdspladser på Lolland, men også fordi det kan gøre fremtidige infrastrukturprojekter billigere.
Men da man endnu ikke ved med sikkerhed, hvilke projekter fabrikken i fremtiden skal producere, kan formanden for 3F på Lolland godt tvivle på, hvor permanente arbejdspladserne bliver.
- Min bekymring kan være, at der går for lang tid. At hallerne kommer til at stå tomme et trekvart år eller måske over et år inden, der sker noget igen. Så er det ikke permanente arbejdspladser. Så kommer vi til at se det med, at der kommer folk til og fra, siger Steffen Rasmussen.
Den bekymring deler borgmesteren dog ikke. Han vil nu arbejde for, at bosætningen følger med.
- Vi skal i gang med at markedsføre kommunen endnu mere som et sted, hvor man i fremtiden vil have masser af arbejdspladser og masser af muligheder for at slå sig ned som familie, hvor der er arbejde til begge parter, fordi det vil generere så mange arbejdspladser, siger Holger Schou Rasmussen.