Megaprojekt udløser tusindvis af arkæologiske fund

Mere end 70 arkæologiske undersøgelser og mere end 100 kilometer søgegrøfter er ved at være afsluttet i arbejdet på at lave en gasledning til Lolland og Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Helt ny viden om udviklingen i almindelige menneskers liv op igennem tiden. Og tegn på en større krise, der tilsyneladende ramte blandt andet Sydsjælland hårdt i vores fortid.

quote Det her er en kæmpestor operation

Bjørnar Måge, arkæolog ved Museum Lolland-Falster

Det er blandt de første resultater af et enormt arkæologisk udgravningsarbejde forud for arbejdet med at lave gasledningen Grøn Gas Lolland Falster hen over både Sydsjælland, Lolland og Falster.

Megaprojektet skal stå klar til sukkerkampagnen i efteråret 2024 - og lige nu knokler arkæologerne for at blive færdige med de sidste arkæologiske udgravninger i tide.

- Gasledningen betyder, at der så at sige er blevet lagt et tilfældigt snit ned igennem vores landsdel. 

- Og vi tænker, at det faktisk er med til at give et rimelig godt billede af den fortid, som er i undergrunden, siger arkæologen Bjørnar Måge fra Museum Lolland-Falster, der har været ansvarlig for sit museums feltarbejde i den store operation.

Bjørnar Måge mener, at udgravningen sikrer os helt ny viden om dele af fortiden, som vi ikke kendte noget til.
Bjørnar Måge mener, at udgravningen sikrer os helt ny viden om dele af fortiden, som vi ikke kendte noget til. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Gasledningen Grøn Gas Lolland Falster er en omkring 115 kilometer lang gasledning, der fra gaspumpestationen i Everdrup i Næstved Kommune fører en større gasledning ned ned gennem Sydsjælland, over Farø, gennem den nordlige del af Falster til Væggerløse og derfra hele vejen tværs over Lolland nord om Maribo til Nakskov.

Læs også
Strid om grøn gasledning endte med nederlag til rød front
Læs også
Strid om grøn gasledning endte med nederlag til rød front

Bjørnar Måge fortæller, at gasledningen de fleste steder løber gennem områder, som arkæologisk set indtil nu har været hvide pletter på kortet. 

Selv de mindste opdagelser giver dermed helt ny viden om området, som det er gjort i.

- Det her er en kæmpestor operation for os. Vi har på vores museum haft 40.000-50.000 registreringer og fund i forundersøgelsen alene. Og vi har slet ikke gjort tallet op for de egentlige arkæologiske undersøgelser endnu, siger han.

Museum Lolland-Falster har i forbindelse med projektet gennemført 63 egentlige udgravninger, mens Museum Sydøstdanmark har gennemført otte.

Alt i alt har der været langt mere end 100 kilometer søgegrøfter langs gasledningen - men begge museer er forsigtige med at gøre et mere præcist tal op.

Få store fund - men masser af ny viden

Selvom man stadig ser masser af aktivitet omkring gasledningen, så er det dog i mindre grad på grund af arkæologerne.

Den nye gasledning skal blandt andet kunne forsyne sukkerfabrikkerne med gas, og opføres af Energinet og Evida.
En arkæolog kortlægger fund, mens gravemaskinen arbejder videre for at undersøge undergrunden længere fremme.
En arkæolog kortlægger fund, mens gravemaskinen arbejder videre for at undersøge undergrunden længere fremme. Foto: Museum Lolland Falster

Arbejdet betyder, at der er undersøgt et 30 meter bredt bælte gennem Sydsjælland og Lolland-Falster. Her har de to lokale museer - Museum Sydøstdanmark og Museum Lolland-Falster - foretaget arkæologiske undersøgelser for at sikre, at vigtig viden om vores kulturarv reddes.

- I vores museums område er der udgravet omkring 100 hektar. Det er altså meget. Og det har givet os helt ny viden om udviklingen i vores område - især i jernalderen, siger Jonas Christensen fra Museum Sydøstdanmark, der har været projektleder for udgravningerne på Sjælland og Farø. 

Der har dog været fund fra alle tidsperioder fra stenalderen og helt op til middelalderen i projektet.

Læs også
En dødsfælde under havet og et skjult gravkammer - her er årets vildeste fortidsfund
Læs også
En dødsfælde under havet og et skjult gravkammer - her er årets vildeste fortidsfund

Da der var flest arkæologer i gang i sommer, arbejdede ni udgravningshold samtidig langs den kommende rørledning. Langt hovedparten af udgravningerne er foregået på Lolland og Falster, hvor syv hold arbejdede.

- Det har været utrolig spændende. Det er ikke sådan, så vi har fundet store guldskatte eller kongesæder. Men vi kan for eksempel se, hvad man har spist ude på de almindelige bønders gårde - og hvordan det har ændret sig igennem tiderne. På den måde ser vi glimt af hverdagslivet, siger Bjørnar Måge.

Blev brugt i mystiske ritualer

Blandt de mange fund er områder på både Sydsjælland og Falster med såkaldte kogestensgruber. 

Gruberne forbindes med kultiske ritualer i den yngre bronzealder og jernalderen, og ses ofte i nærheden af gravhøje, stendysser og jættestuer. 

En arkæolog udgraver en kogestensgrube på det allernordligste Falster - nær Sortsø.
En arkæolog udgraver en kogestensgrube på det allernordligste Falster - nær Sortsø. Foto: Museum Lolland Falster

Arkæologer mistænker da også, at de har været brugt i forbindelse med ritualer i forbindelse med datidens religion. Samtidig er der også fundet gravpladser fra blandt andet jernalderen.

Læs også
Grøftegravning skal afsløre bopladser fra Middelalderen
Læs også
Grøftegravning skal afsløre bopladser fra Middelalderen

Blandt de allermest specielle fund, som er dukket op i forbindelse med udgravningerne, er en bosættelse fra jernalderen nær Udby på Sydsjælland, lige nord for Vordingborg. 

I forbindelse med bosættelsen blev også fundet en særlig brolagt vej, der ledte trafikken udenom et vandhul ved bosættelsen. Desuden er en række sølvmønter fundet på stedet.

Jonas Christensen fra Museum Sydøstdanmark ser på den gamle vejstrækning.
Jonas Christensen fra Museum Sydøstdanmark ser på den gamle vejstrækning. Foto: Jakob Olling - TV2 ØST

- Det er nok det mest specielle, vi har fundet. Men også en mose fyldt med knogler fra dyr, der har været på de lokales menu tilbage i stenalderen, giver os ny viden. Så står man der i en mose med en knogle, der ser næsten ny ud, men som nok er i hvert fald 6.000 år gammel, fortæller Jonas Christensen.

Læs også
Sjælden vej fra oldtiden fundet på Sydsjælland
Læs også
Sjælden vej fra oldtiden fundet på Sydsjælland

Begge arkæologer fremhæver, at selvom man får megen ny viden om fortiden i undersøgelserne, så er der også grænser for den viden man får - helt bogstaveligt. 

Der udgraves nemlig kun i et 30 meter bredt bælte gennem landskaberne. Alt, hvad der er udenfor dette bælte, har får lov til at blive i jorden.

- Det giver os et glimt af, hvad der er i området. Men det er klart, at hvis vi finder en bebyggelse, så ved vi ikke, hvor langt husene strækker sig til hver side af det område, som vi har udgravet, siger Bjørnar Måge. 

Han understreger samtidig, at der potentielt kan ligge store fund lige ved siden af det udgravede område, uden at de bliver opdaget - men sådan vil det altid være, siger han.

- Det betyder dog, at hvis der skal arbejdes på området igen, så ved vi, hvor vi skal være opmærksomme, siger han.

Alle fund er blevet dokumenteret. Blandt andet er de blevet placeret helt præcist på et kort.
Alle fund er blevet dokumenteret. Blandt andet er de blevet placeret helt præcist på et kort. Foto: Museum Lolland Falster

Både på Sydsjælland og på Lolland-Falster har man gjort meget ud af at kortlægge fundene tidsmæssigt, og der er blevet taget rigtig mange prøver, som nu skal dateres. Disse undersøgelser er dog langt fra afsluttet endnu.

Blev landet lagt øde?

De første forsigtige konklusioner begynder dog at komme på Sydsjælland, hvor man kan sammenligne med fundene fra gasledningen Baltic Pipe, der blev etableret for nogle år siden.

Og her er der tegn på, at noget voldsomt ramte Sydsjælland tilbage i jernalderen.

- Umiddelbart så tyder vores fund på, at der har været en stor nedgangstid på Sydsjælland i jernalderen. Der er pludseligt meget længere mellem bopladserne, og markerne, som tidligere var dyrket, er sprunget i skov igen. 

- Det har ikke været tomt - men der har været væsentligt færre mennesker end tidligere. Og det er helt anderledes, end det billede vi ser på Vestsjælland. Det er overraskende, og det har været en langvarig nedgang, siger Jonas Christensen.

Læs også
Skeletter med frygtet sygdom på lollandsk kirkegård kan ændre verdenshistorien
Læs også
Skeletter med frygtet sygdom på lollandsk kirkegård kan ændre verdenshistorien

Det samme billede ses på det vestlige Lolland, hvor der vest for Søllested også pludseligt var længere mellem de punkter, der skulle undersøges nærmere.

Hvad forklaringen på nedgangen er det endnu for tidligt at sige noget om. Om der ligger krige, epidemier eller helt andre og mere almindelige grunde til ændringen, er det endnu alt for tidligt at sige.

Snart slut

Man er så småt begyndt at trække holdene hjem fra feltarbejdet, og der venter dem nu flere års arbejde foran skrivebordene før de for alvor får styr på det omfattende arbejde.

- Vi har to udgravninger, som venter på at komme i gang. Det er fordi, vi venter på, at markerne bliver høstet. Men vi er snart færdige med arbejdet, siger Bjørnar Måge.

Håbet er, at de sidste arkæologiske undersøgelser kan være afsluttet i oktober, så gasledningen kan komme på plads i god tid før den tages i brug næste år.


Nyhedsoverblik