¨

Skeletter med frygtet sygdom på lollandsk kirkegård kan ændre verdenshistorien

Foto: Museum Lolland-Falster

Fundet af en lang række skeletter på Lolland med tegn på den senere så frygtede sygdom syfilis skal nu undersøges nærmere.

Da Christoffer Columbus og de øvrige tidligere opdagelsesrejsende til Amerika vendte hjem til Europa igen, havde de ikke kun guld, tobak og kartofler i lasten til Europa. Mandskabet på skibene bragte også den frygtede sygdom syfilis.

Sådan har der i århundreder stået i de medicinske lærebøger – men bøgerne skal nu sandsynligvis skrives om. Blandt andet er skeletter fra en gammel kirkegård ved Refshale nær Maribo på Lolland med til at modbevise den gængse viden.

Vi tror, at udviklingen af syfilis er mere kompliceret, end vi hidtil har troet, og det er fundene fra Lolland med til at understrege

Professor Jesper Lier Boldsen, Syddansk Universitet.

Fundet er overraskende i den traditionelle forståelse af syfilis, da bærerne af sygdommen er blevet begravet på den lollandske kirkegård omkring 1350 – altså knap 150 år før Columbus første gang satte sine ben i den nye verden.

- Vi tror, at udviklingen af syfilis er mere kompliceret, end vi hidtil har troet, og det er fundene fra Refshale på Lolland med til at understrege, siger professor Jesper Lier Boldsen fra retsmedicinsk institut på Syddansk Universitet til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billederne.

  Foto: Museum Lolland-Falster

  Foto: Museum Lolland-Falster

Professoren har siden 1990’erne arbejdet på at analysere fundene fra Refshale og mange andre skeletter fra hele Europa, der alle viser forskellige tegn på syfilis på knoglerne.

Senest har en gruppe britiske forskere mandag præsenteret et stort arbejde for at fastslå, at en død person fundet i England, og som døde omkring år 1320, sandsynligvis havde sygdommen.

Stor udgravning af forsvundet landsby og borg

Kirkegården ved Refshale er i dag knap 700 år senere delvist bebygget af parcelhuse, og på resten af området er der blevet anlagt en golfbane.

Men i 1990'erne blev mere end 200 skeletter udgravet og bevaret for eftertiden.

- Undersøgelserne på Refshale blev skudt i gang af det daværende Lolland-Falsters Stiftsmuseum og var en årelang indsats, hvor man i samarbejde med blandt andet Moesgaard og Odense Universitet forsøgte at blive klog på det liv, som man levede i området, fortæller arkæolog Leif Plith Lauritsen, der i dag arbejder på Museum Lolland-Falster, og selv som studerende og nyuddannet arkæolog deltog i udgravningerne.

Artiklen fortsætter under kortet.

Et kort over udgravningerne på kirkegården. Foto: Museum Lolland-Falster

Refshale rummede i middelalderen både en større landsby, en borg og en landsbykirke. Samtidig var der bygget et teglværk på stedet, hvorfra murstenene til borgen kommer fra. Begge dele blev fundet, og især teglovnen var meget velbevaret.

Museets arbejde handlede især om at finde forbindelser mellem livet i byen og livet på borgen, og man har lige siden arbejdet med at analysere de mange fund imellem parterne i undersøgelsen.

Ledte efter slagtede soldater - fandt sygdom i stedet

Håbet var især, at man ville finde tegn på de døde, der kunne være med til at underbygge borgens endeligt. Det var en af de opgaver, som retsmedicineren Jesper Lier Boldsen bidrog til under udgravningen.

- Borgen blev knust i 1256, hvor oprørske selvejerbønder med støtte af professionelle soldater stormede murene og endte med at lægge borgen i ruiner. Lidt skuffende i den sammenhæng fandt vi dog ikke skader som eksempelvis sværdhug eller andet på skeletterne, der måske kunne påvise en voldelig død i forbindelse med borgens fald, siger Leif Plith Lauritsen .

Til gengæld var de mange skeletter med tegn på syfilis en stor opdagelse, hvis omfang med årene er blevet større og større. Der har været så mange smittede, at sygdommen nærmest kan kaldes en epedemi.

Jesper Lier Boldsen har siden arbejdet på at fastslå, om fundene på kirkegården ved Maribo er unikke. Og det er de så langt fra. Blandt andet er der fundet mange skeletter med lignende skader i Lisbjerg ved Aarhus, og det tyder på, at syfilis var ret almindeligt i Danmark i middelalderen. Dog ikke så almindeligt som eksempelvis tuberkulose eller spedalskhed, der også var alvorlige sygdomme, men som sjældent i sig selv var en dødelig sygdom.

- Det har været en sjælden sygdom, og der har været store forskelle på, hvor den ramte flest. Men det har været en kendt sygdom i datiden, fastslår professoren. Han oplyser, at den tidlige variant over en kam kaldes for middelalderlig syfilis.

Også i for eksempel Kroatien, Østrig, Tyskland og England er der fundet skeletter med tegn på sygdommen fra tiden før 1492.

Både i Nordamerika og i Europa

De seneste studier viser, at der har eksisteret en tidlig variant af sygdommen syfilis i både Europa og i Amerika. Sygdommene har haft mange ligheder, men har heller ikke været ens.

- Det er noget, som vi i Danmark er ved at indlede et forskningssamarbejde med en gruppe amerikanske forskere om at forstå bedre. Det kan give os en bedre forståelse af sygdommens udvikling, som jo pludselig bliver mere dramatisk, siger Jesper Lier Boldsen.

Artiklen fortsætter under billederne

Et klokkestøberi, der blev fundet i forbindelse med kirkegården. Foto: Museum Lolland-Falster

  Foto: Museum Lolland-Falster

Omkring år 1500 muterer bakterien bag sygdommen, og syfilis udviklede sig nu på to skræmmende måder: Den begyndte tilsyneladende først nu at være en seksuelt overført sygdom – og den begyndte nu at dræbe.

- Vi ved ikke, hvad årsagen til mutationen var, eller hvor eller i hvilken bakteriestamme, den opstod. Det kan være sket både her og i Nordamerika. Det ved vi ikke endnu, siger Jesper Lier Boldsen. Han understreger, at det vil være et arbejde, der vil tage flere år, fordi det er et omfattende arbejde at analysere de mange fund, der har relation til sygdommen.

Særlige tegn på knoglerne

Syfilis er i dag en relativt harmløs sygdom, når den opdages. Det kan behandles medicinsk og er en meget sjælden sygdom.

Selvom der er tale om den samme bakterie som i middelalderen, så er den dog efterhånden blevet mere tilpasset mennesket, så den ikke er nær så dødelig i dag som dengang.

Den kan dog stadig føre til ændringer på kroppen - de ændringer, som arkæologerne nu bruger til at genkende sygdommen på skeletterne.

Artiklen fortsætter under billedet.

  Foto: Museum Lolland-Falster

Mest almindeligt er særlige forandringer på benene. De hæver op hos den syge, og det betyder, at skinnebenet bliver krumt, og der kommer karakteristiske forandringer på lårbenet lige over knæet.

Det samme sker på albuebenet og med skulderbladet, hvor det vokser omkring kravebenet samtidig med, at der kan være forandringer i ansigtet og huller i kraniet, hvor sygdommen har sat sig.

Vikinger kan have haft det med både den ene eller den anden vej

Fundene i Europa ligger indenfor den periode, hvor de nordiske folk fortsat boede på Grønland, og hvor der jævnligt menes at have været ekspeditioner til Nordamerika, der i datiden var kendt som Vinland.

Af det kan man ikke konkludere, at de døde fra kirkegården på Lolland har været på en lidt vild rejse til Grønland eller Vinland, hvorfra de kan have taget sygdommen med hjem, fastslår Jesper Lier Boldsen fra Syddansk Universitet.

At vikingernes skibe eller handelsskibene i starten af middalalderen kan have spillet en rolle i sygdommens udbredelse kan dog heller ikke udelukkes. Skibene kan nemlig godt have transporteret bakteriestammerne både fra Europa til Nordamerika og modsat fra Nordamerika til Europa.

- Det er bestemt en mulighed – men det er spekulation. Det kan også være en sygdom, der altid har været blandt menneskene, og som har spredt sig til Amerika med de første indianere. Indtil vi får udredt materialet ordentligt, så er det blot gætterier, siger Jesper Lier Boldsen.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App